Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Korsbæk På Bakken

juni 16

Oplev stemningen fra Matador på en rundvisning i Korsbæk på Bakken. Måske er du heldig at møde Røde, Agnes, Hr. og Fru Bankdirektør Varnæs eller Tjener Bolt på Jernbanerestauranten.

30 april 2015 åbnede den lille nye by på Bakken og den har oplevet stor succes efter åbningen. Idéen havde været længe undervejs og blev en realitet med assistance fra bl.a. Lise Nørgaard. Man har tilstræbt at være så tro mod serien som muligt, med butikker, rekvisitter og skuespillere.

Der bliver kørt direkte til Dyrehavsbakken, hvor der først er tid til en runde på egen hånd på Bakken.

Herefter begynder besøget i Korsbæk med en lækker frokost på ”Restaurant Postgården”. Der vil være god tid til frokosten, hvorefter du vil møder guiden ved den nyopførte bydel – Korsbæk.

Derefter kommer man indenfor i Varnæs herskabelige stuer, i Lauras hyggelige køkken, i Skjerns Magasin og alle de andre kendte steder i byen. Guiden disker op med spændende anekdoter fra tv-serien, som jo er blevet et nationalklenodie.

Bagefter er der lidt tid på egen hånd inden hjemkørsel.

Hjemkomst sker mellem 17:30-19:20. For mere information klik her.

Detaljer

Dato:
juni 16

Sted

HAFNIA REJSER HOLBÆK APS
Ahlgade 7
Holbæk, 4300 Danmark
+ Google Map
Telefon:
59 43 11 41