Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Idræt på Fælleden

juni 15 09:00 - 17:00

Når der for andet år i træk er inviteret til idrætsfest på Fælleden i Holbæk, bliver det med endnu flere deltagere end sidst.

Blå himmel foroven, græs under fødderne og masser af god energi. Det er opskriften på succesen bag idrætsstævnet Idræt på Fælleden, der finder sted 15. juni i Holbæk, der i år kan prale af deltagerrekord. Her står aktiviteterne i kø for at give deltagerne sved på panden.

“Idræt på Fælleden havde en flot debut sidste år med rigtig mange aktiviteter, deltagere og publikum. I år bliver vi så endnu flere, og vi glæder os til, at Fælleden igen summer af aktivitet”, siger Søren Leth, der er projektleder hos DGI Midt- og Vestsjælland.

Fejesving og mål
De to store aktiviteter til stævnet er håndbold og gymnastik, hvor de lokale idrætsforeningers medlemmer mødes til venlig kappestrid og flotte opvisninger med græs under tæerne.

“I år er der ca. 130 flere håndboldspillere med, så der næsten er 800 spillere med i alle aldre og niveauer. Det betyder også, at vi bruger alle håndboldbanerne i gryden på Fælleden, som for alvor kommer til at syde af aktivitet. Gymnastikken kunne hurtigt melde udsolgt med fuldt program på to opvisningsgulve”, siger Søren Leth.

Tag familien, vennerne og naboen med
Idræt på Fælleden byder også på en masse aktiviteter, som man kan melde sig til på dagen eller komme forbi og prøve. Der er derfor god grund til at hanke op i alle dem, man kender og få en aktiv dag i Holbæk.

“Vi har noget for de fleste. Uanset om man er til høj puls med biatlon, en udfordring med orienteringsløb til præcision med bueskydning eller til fri leg med hoppeborg. Vi har mange aktiviteter, som man kan få et overblik over på stævnets hjemmeside eller Facebookside”, siger Søren Leth.

Traditionen, der stadig holder
Idræt på Fælleden er en del af en stolt tradition, hvor idrætsudøvere mødes under åben himmel for at teste formen og styrke fællesskabet. Det er noget, der stadig er populært. Måske fordi stemningen er helt speciel.

“Vi lægger os i selen for at skabe en fantastisk ramme i enestående omgivelser. Vi har sørget for godt til ganen, masser at se på og det gode vejr er bestilt. Kl.12.00 kommer Tania Dethlefsen, som er forstander for Gerlev Idrætshøjskole, for at holde festtalen. Det er på mange måder et højtideligt stævne med god plads til en uhøjtidelig stemning”, siger Søren Leth.

Tid og sted
Idræt på Fælleden, 15. juni 2019 kl. 9.00 til 17.00. Se hele programmet her.

Detaljer

Dato:
juni 15
Tidspunkt:
09:00 - 17:00

Sted

Fælleden
Holbæk Fælled
Holbæk, 4300 Danmark
+ Google Map