Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

EU-valgmøde med kandidater i Holbæk

april 25 19:00 - 21:30

Den 26. maj skal danskerne stemme om, hvem de mener skal i Europa-Parlamentet. Kom og mød din EU-kandidat og find ud af, hvad de vil i Europa-Parlamentet. EU-valgmødet finder sted den 25. april i Holbæk.

”EU står overfor udfordringer som flygtningekrise, klimakrise, fortsat høj arbejdsløshed i en række medlemslande og ikke mindst Brexit, hvor Storbritanniens forhold til EU fortsat er uafklaret”, vurderer Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker og sekretariatsleder hos Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO).

”Samtidig er det valgår, så det er nu, at borgerne skal diskutere EU og tage stilling til, i hvilken retning de mener, det europæiske samarbejde skal udvikle sig, og hvordan de grænseoverskridende problemer skal løses”, siger Nørlem Sørensen.

DEO inviterer til gratis EU-valgmøder rundt omkring i landet. Her vil alle få et kendskab til Europa-Parlamentet, valgets store spørgsmål og indblik i hvad EU-kandidaterne vil i Europa-Parlamentet.

I Holbæk vil bl.a. Venstres Linea Søgaard-Lidell, Susanna Dyre-Greensite fra Folkebevægelsen mod EU, Anders Guldhammer fra Konservative, Esben Ingerslev fra Altinget, Peter Westermann fra Socialistisk Folkeparti, Alexander Bjørn fra Radikale Venstre og Eva Flyvholm fra Enhedslisten debattere EU-politik. Alle opstillingsberettede partier er inviteret til at deltage i panelet, så alle synspunkter og politiske holdninger er repræsenteret så vidt muligt.

Udover valgdebatten vil Caroline Bindslev, debatchef hos DEO, holde et kort oplæg om Europa-Parlamentet og valgets store spørgsmål, så fremmødte får indblik i nuværende politiske dilemmaer.

Stoledans i EU-institutionerne og i Danmark
Vi skal stemme 14 ind i Europa-Parlamentet. Det er én mere end ved sidste Europa-Parlamentsvalg i 2014. Årsagen skyldes Storbritanniens udtrædelse af EU. Det er dog ikke kun i Europa-Parlamentet, at nye politikere skal findes. I Danmark skal vi stemme senest den 17. juni 2019, og dette har stor betydning for den politik, som føres i EU. Det er nemlig ikke kun Europa-Parlamentets politikere, som har indflydelse på den politik, som bliver ført i EU. Ministerrådet, som også har direkte indflydelse på EU-politikken, udgøres nemlig af ministre fra medlemslandenes regeringer. De nye folkevalgte politikere, nationalt og i Europa-Parlamentet, vil derfor have direkte indflydelse på den dagsorden, vi ønsker EU skal tage.

Vigtigheden i de kommende to valg er klart. Derfor inviterer DEO danskerne til EU-valgmøder, hvor fremmødte kan møde de danske politikere og høre dem, hvad de og deres parti vil med det europæiske samarbejde.

Valgmødet finder sted torsdag den 25. april kl. 19.00-21.30 på Holbæk Bibliotek.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig hér.

Detaljer

Dato:
april 25
Tidspunkt:
19:00 - 21:30

Sted

Holbæk Bibliotek
Nygade 9-13
Holbæk, 4300 Danmark
+ Google Map