Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Ekstremernes planet kan ses i november

11. november 12:00 - 16:00

Mandag den 11. november passerer Merkur mellem Solen og Jorden, så de tre står på linje. Med det rette udstyr kan man se Solsystemets mindste, men også ret ekstreme, planet glide forbi Solen.

Kom forbi Observatoriet kl. 12-16 og oplev en Merkurpassage.

Merkur er den planet, som har den mest elliptiske bane og det største temperaturudsving mellem dag og nat. Det er også Solsystemets mindste planet og den med mest fart på i sin bane omkring Solen. Merkur har mange rekorder og kaldes derfor ofte for Ekstremernes planet. Det gør den desværre ikke lettere at observere, så når muligheden melder sig, bør man gribe den.

Gode muligheder for at se Merkur
Merkur er sjældent særlig tydelig på himlen, og mange har derfor aldrig set den lille planet, men finder man den først morgen eller aften omgivet af tusmørke, er den overraskende lysstærk. Udfordringen er, at den ikke ses på en helt mørk himmel, og derfor ofte forsvinder for øjet i tusmørket.

”Fordi Merkur er så svær at spotte på himlen, er en passage forbi Solen, en helt særlig mulighed for at se solsystemets mindste planet. Merkur vil langsomt bevæge sig henover solskiven og blive synlig, hvis resten af vejret er med os, og vi har det rigtige udstyr, som passer på vores øjne,” siger astrofysiker, Tina Ibsen, som vil være på Observatoriet den 11. november.

Merkur set fra De Sjællandske Alper
På Observatoriet i Brorfelde, syd for Holbæk, stiller man op med solteleskoper mellem kl. 12.00 og 16.00. Astrofysiker, Tina Ibsen, giver en grundig introduktion til Merkur, og hvad man kan forvente at se, før alle går mod toppen af bakken. Her er Observatoriets to astronomiske foreninger klar med solteleskoper og alle kan opleve passagen. Hvis det er overskyet, kan man se passagen digitalt i Observatoriets største kuppel og varme sig med tæpper. Hør også en afsluttende fortælling om solsystemet kl. 15.30, når Solen forsvinder ned bag landskabet. Næste gang Merkur glider forbi Solen er den 13. november 2032.

Observatoriet oplyser, at man aldrig må kigge direkte på Solen, og slet ikke med en almindelig kikkert eller teleskop, da man ellers vil kunne skade sit syn. Det kræver særligt udstyr at kigge direkte på Solen. Oplev derfor Merkurpassagen på et observatorium eller køb et særligt solfilter til din kikkert.

Arrangementet på Observatoriet i Brorfelde er gratis. Billetter kan hentes gratis via Observatoriets hjemmeside www.brorfelde.dk

Program og billetter
Billetter er gratis men hentes online via observatoriets hjemmeside brorfelde.dk

kl. 12.00: Velkommen. Udstillingen om Observatoriet er åbent i Hovedbygningen.
kl. 12.30: Tina Ibsen fortæller om Merkurpassagen
kl. 13.00/13.15: Afgang til toppen af bakken. De astronomiske foreningerne er klar med observationsudstyr. Lær om solobservation og observer med solteleskoper. Merkurpassagen vises digitalt i Observatoriets største kuppel ved overskyet vejr. Her er tæpper og varmeblæsere.
kl. 15.30: Sidste fortælling om solsystemet og kommende lignende fænomener. Solen går ned i horisontens landskab. kl. 16.00: Tak for i dag til alle gæster

Mere viden
De(n) første der opdagede en Merkurpassage
Den tyske astronom Johannes Kepler (1571–1630) (som i øvrigt studerede hos Tycho Brahe), var den første astronom, der var i stand til at forudsige en Merkurpassage. Han nåede dog ikke selv at se det, da det var den franske astronom Pierre Gassendi (1592–1655), som så Merkurpassagen den 7. november 1631.

Dråbeeffekten
I de første minutter omkring starten af passagen, kan man være heldig at opleve den såkaldte dråbeeffekt igennem et solteleskop. Effekten skyldes et fænomen ved lys (diffraktion), der gør, at lysets bølger afbøjes en smule, når lyset møder en kant (f.eks. inden i solteleskopet) eller en forhindring undervejs. Astrofysiker, Tina Ibsen, forklarer: 3/3

”Prøv det selv ved at placere din tommeltot og pegefinger meget tæt sammen. Fingrene må lige præcis ikke røre hinanden, men her vil du måske alligevel opleve med dit syn af fingrene rører hinanden, selvom du ikke kan mærke det. Det skyldes dråbeeffekten.”

Planetens navn Planeten har haft mange navne, men de fleste betyder gudernes sendebud, som det fx er tilfældet hos Babylonierne, der kaldte planeten Nabu. Grækerne, der kaldte den Hermes og romerne altså Merkur. Gudernes sendebud var altid travl og måske derfor planetens navn; Den bevæger sig nemlig hurtigt i sin bane omkring Solen.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
11. november
Tidspunkt:
12:00 - 16:00

Sted

Brorfelde Observatorium
Observator Gyldenkernesvej 3
Tølløse, 4340
+ Google Maps
Telefon:
72 36 39 00
Hjemmeside:
http://brorfelde.dk/
Del på sociale medier