Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Det personlige lederskab og forandring

august 14

Få et godt bud på, hvorfor lederuddannelse er vigtig.

PS Videnscenter har spurgt Anne-Marie Vestrup, som er koordinator for kontaktpersonkorps i Odsherred kommune og studerende på Diplomuddannelsen i ledelse – modulet ”Det personlige lederskab og forandring”. Få hendes bud her.

“Uanset om vi er ledere eller har intentionen om at blive det, er det vigtigt, at vi er åbne for at udvikle og dygtiggøre os. For at forstå og navigere i hverdagens kompleksitet skal vi kunne tilgå den fra flere synsvinkler. Vi skal kunne udvælge og sammensætte elementer fra både videnskab og filosofi til et samlet hele for at komme i mål – dvs. vi skal løse dagens opgaver ud fra en eklektisk tilgang.

Som leder eller kommende leder er det nødvendigt at have fokus på, at de paradigmer, vi opererer inden for, løbende ændrer sig. Vi er derfor nødt til at være bevidst om, hvordan vi sikrer os følgeskab. Uden følgeskab støder vores visioner på grund – og vi kommer ikke langt med vores intentioner eller de mål, vi har sat for organisationens eller virksomhedens forandringsprocesser.

Alt det sætter Diplomuddannelsen fokus på i et professionelt og dog uformelt studiemiljø hos PS Videnscenter med særdeles kompetente og engagerede undervisere.”

Modulet giver dig en grundlæggende forståelse for lederrollen. Du lærer, hvordan du etablerer dit lederskab i overensstemmelse med det, som er vigtigt for dig, og hvordan du udvikler din lederrolle.

Modulet giver 10 ECTS-point og består af 8 undervisningsdage, 4 studiegruppedage, fordybelse i en selvvalgt opgave og eksamen.

Modulet er et grundmodul på Diplomuddannelsen i ledelse. Alle moduler kan tages individuelt og uden krav om at tage hele uddannelsen.

Modulet “Det personlige lederskab og forandring” begynder 14. august 2019. Tilmelding.

Detaljer

Dato:
august 14

Sted

PS Videnscenter
Højvang 5
4300 Holbæk, 4300 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
93 30 30 93
Hjemmeside:
http://psvidenscenter.dk/