Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Copenhagen Phil

17. oktober 19:30

Beethoven & Gislinge

En af Copenhagen Phil’s absolutte spidskompetencer er mesterkomponisten Beethoven.
Denne aften er igen med orkestrets tidligere chefdirigent Lan Shui ved roret og med én af yndlingene i dansk musikliv ved klaveret.

Da Beethovens fjerde klaverkoncert bliver uropført i Wien i 1808, måber publikum. Orkestret spiller slet ikke? Har Beethoven glemt at skrive noder? Eller sidder han bare og varmer lidt op? Men nej, dér kom musikerne ind! Aldrig før har en komponist været så fræk at lade pianisten starte på egen hånd, helt uden bravour, men derimod smukt og lyrisk. Men Beethoven var heller ikke som de andre.

I 2020 fejrer hele verden 250-året for Beethovens fødsel. Copenhagen Phil og æres-gæstedirigent Lan Shui tager forskud på festen med to af Beethovens mest elskede værker og sætter dem i relief med musik af Beethovens danske komponist kollega Bent Sørensen, der også har skrevet den kadence, pianist Katrine Gislinge spiller i klaverkoncerten.

Beethovens syvende symfoni er også vild avantgarde, da den bliver spillet første gang. Publikum havde aldrig hørt noget lignende, og musikerne præsenteredes for udfordringer, de aldrig havde drømt om. Nogle af dem mente simpelthen at Beethoven var fuld, da han skrev musikken. Men den syvende symfoni bliver meget hurtigt én af Beethovens oftest spillede, ikke mindst på grund af den overjordisk smukke langsomme sats.

Koncerten indledes med orkestrets mini-koncertformat, 4’33 Phil. Et soloværk af varigheden 4 minutter og 33 sekunder og en serie af helt nye værker, der går tæt på den enkelte orkestermusiker. Denne aften spiller orkestrets hornist Jakob Keiding et værk af Birgitte Alsted.

For mere information klik her.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
17. oktober
Tidspunkt:
19:30

Sted

Holbæk Seminarium
Seminarieparken 2
Holbæk, 4300
+ Google Maps
Del på sociale medier