Opslag fra vores partnere

PR

Aftale i Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland om fire nære sundhedsopgaver

Politikerne i Sundhedsrådet Midt- og Vestsjælland er enige om, hvem der skal drive fire nuværende kommunale opgaver – akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og specialiseret rehabilitering – fra 1. januar 2027.

– Vores anbefaling er, at kommunerne fortsat skal varetage akutsygeplejen og sundheds- og omsorgspladserne. Det samme gælder den patientrettede forebyggelse, fortæller Camilla Hove Lund (V), formand for Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland.

Sundhedsrådene er organiseret omkring akutsygehusene og de lokale kommuner. Sundhedsrådet for Midt- og Vestsjælland får et ansvarsområde, der omfatter Holbæk Sygehus og Midt- og Vestsjællands Hospital samt kommunerne Slagelse, Holbæk, Næstved, Ringsted, Sorø, Odsherred, Kalundborg og Lejre.

12. marts 2026 —
Det sidste vikingeskib? På Holbæk Museum. Foto: Museum Vestsjælland

Hvis Gislingebåden kunne tale

Kom med på en helt særlig tidsrejse og hør, hvad den 900 år gamle Gislingebåd kan fortælle os. Båden, der nu er udstillet på Holbæk Museum, blev fundet ved et tilfælde, da en lokal mand ved Gislinge ville grave ud til en havedam en meter nede i jorden.

11. marts 2026 —
pr

Bakkekammen 45 – Rundvisning med Holbæk Museum

Kom med ind i en lokal tidslomme, hvor arkitekten Marius Pedersen boede med sin hustru. Han tegnede 10 af husene på Bakkekammen, en gade tæt på fjorden i Holbæk, og hans eget hus står fuldstændig urørt.

11. marts 2026 —
pr

Landdistrikter: Over 300 folkeskoler lukket, nye lukninger knækker landet

Flere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007 – og særligt i land- og yderkommunerne er folkeskolerne forsvundet fra landkortet. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er et alvorligt tegn på, at Danmark er i gang med at knække over, advarer Landdistrikternes Fællesråd, og efterlyser en 2035-plan for et Danmark i balance.

– I landdistrikterne over det meste af Danmark mærker man tydeligt konsekvenserne af, at udviklingen går den forkerte vej. Det ses bl.a. ved at skolerne er lukket en efter en, og det sætter gang i en negativ spiral, når børnefamilier vælger landsbyerne fra, fordi der ikke længere er en skole, siger formand Steffen Damsgaard.

10. marts 2026 —
Credit: Synshjørnet

Synshjørnet i Tølløse – lokalt bilsyn med fokus på service og tryghed

Skal bilen til syn? Hos Synshjørnet i Tølløse får du et professionelt og effektivt bilsyn i trygge rammer – tæt på dig.

Synshjørnet er et lokalt synscenter, hvor faglighed og god kundeservice går hånd i hånd. Her bliver din bil gennemgået grundigt efter gældende regler, så du kan køre videre med ro i maven og sikkerhed for, at bilen lever op til kravene.

10. marts 2026 —
Michael Pihl - pressefoto

Et opgør med tvangslicensen er forudsætning for en demokratisk udvikling

Michael Pihl, folketingskandidat på Sjælland for Dansk Folkeparti:

I Danmark er vi stolte af vores frihed – frihed til at vælge, ytre sig, tænke og forsamles. Men når det kommer til medielicensen, eller den såkaldte “DR-skat”, bliver den frihed taget fra os. Tvangslicensen er et levn fra en tid, hvor der kun var én kanal og én sandhed. I dag burde medielandskabet være frit, digitalt og mangfoldigt – men vi bliver stadig tvunget til at betale for statsbetalte medier, uanset om vi bruger dem eller ej. DR får mere end 3,5 mia. skattekroner om året. Det svarer til, at vi alle skulle tvinges til abonnement på dagbladet Politiken.

10. marts 2026 —
Pressefoto

Donations-hattrick til FodboldtrøjeFredag

Taktikken var lagt fra morgenstunden fredag den 6. marts, da Beierholm i bl.a. Holbæk for femte år i træk deltog i FodboldtrøjeFredag. Medarbejdernes store engagement sikrede en ny indsamlingsrekord, som efterfølgende blev fordoblet af Beierholm, og dermed kunne virksomheden donere i alt 229.310 kroner til Børnecancerfondens vigtige arbejde for kræftramte børn og deres familier.

9. marts 2026 —
pr

Totaloplevelse: T med Alice

I Sjællands Teaters nye børneforestilling sidder publikum med til bords med snurrende tekopper, når voksne Alice vender tilbage til Eventyrland – til endnu et af Den Gale Hattemagers skøre, ekstravagante T-selskaber.

T MED ALICE er en forestilling om at møde en ny verden, der er så forskellige fra ens egen, at det kan være svært at holde på sin hat – og briller.

9. marts 2026 —
Foto: ABW

Ved gudernes bord med Katrine Wiedemann

Onsdag den 18. marts 2026 kl. 17.00 inviterer Skt. Nikolai Sognehus i Holbæk til et spændende fyraftensforedrag med den anerkendte instruktør Katrine Wiedemann.

Med udgangspunkt i sin personlige bog “Ved gudernes bord” fortæller Katrine Wiedemann om mødet mellem kunst og liv, og hvordan de store livstemaer fra scenekunsten også bliver nærværende i hendes eget liv.

9. marts 2026 —
Foto: ABW

Svensk folkemusik i verdensklasse

Mandag den 16. marts 2026 kl. 19.00 kan publikum i Holbæk opleve svensk folkemusik i absolut topklasse, når den anerkendte duo Väsen gæster Skt. Nikolai Kirke.

Duoen består af Olov Johansson på nyckelharpa og Mikael Marin på 5-strenget viola, og gennem mere end 30 års sammenspil og turnéliv har de udviklet en helt særlig lyd og et scenisk nærvær, som har gjort dem til et af de mest markante navne inden for nordisk folkemusik.

7. marts 2026 —
Michael Pihl - pressefoto

Michael Pihl (DF): ”Danmark bevæger sig faretruende tættere på svenske tilstande”

Michael Pihl, folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Sjællands Storkreds, lægger ikke skjul på sin politiske ambition: Et markant opgør med det, han kalder den gamle politiske elite – og en strammere kurs i udlændingepolitikken.

”Gang på gang hører vi politikere love en stram udlændingepolitik – og gang på gang ser vi, at det blot var tomme løfter. Derfor fortsætter masseindvandringen, og derfor bevæger Danmark sig faretruende tættere på tilstande, vi i årevis har set i Sverige,” siger Michael Pihl.

Ifølge DF-kandidaten er kernen i den nuværende regerings projekt at udskyde nødvendige reformer.

6. marts 2026 —
Foto: ABW

Højskolesangbogen ligger klar

Mandag den 9. marts 2026 kl. 19.00 inviteres alle sangglade til en hyggelig aften med fællessang i Skt. Nikolai Sognehus i Holbæk.

Her fyldes sognehuset med sang og musik, når Sigrid Diness leder den populære fællessang. Højskolesangbogen ligger klar på pianoet, og deltagerne kan se frem til at synge en række udvalgte sange sammen.

4. marts 2026 —
Pressefoto

Kvinder i usexede sokker og sandaler

Uldsokker og fodformede sandaler er ikke just oplagt til dans og akrobatisk. Ikke desto mindre er det netop, hvad der er dresscoden for de tre kvindelige performere i K.I.S.S., som Sjællands Teater har inviteret som gæstespil på Holbæk Teater mandag den 13. april 2026 kl. 19.30.

Forestillingens navn K.I.S.S. er netop en forkortelse af Kvinder I Sokker og Sandaler og er et remake af teaterkompagniet Don Gnu’s M.I.S. – NATTEN ER LANG med tre mænd i tyndslidte sokker og udtrådte sandaler.

Efter at have udforsket den moderne mands identitet i M.I.S. – NATTEN LANG er det altså nu kvindernes tur til at stå i rampelyset! Men hvordan passer den moderne kvinde ind i en verden præget af hårdt træ og store bolde?

3. marts 2026 —
pr

Holbæk i middelalderen

Tag med Holbæk Museum på en tur rundt i byen og se den på en hel ny måde. Vi begynder i gården på Holbæk Museum, og herfra går vi over gaden til Sct. Nicolai Kirke og klosteret, som gemmer på mange historier. Hør blandt andet om fangerne, der sad spærret inde på loftet.

Videre ned gennem byen skal vi se både Bagstræde og Algade, som blev anlagt i middelalderen. Hvor Centergården ligger, fandt museets arkæologer på en udgravning over 1.000 skeletter og en middelalderkirkegård.

Det sker torsdag den 19. marts kl. 16.00-17.30.

3. marts 2026 —
GF Forsikring ser en tydelig sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer. Derfor opfordrer forsikringsselskabet til, at man tager sine forholdsregler, når boligen sættes til salg. (Foto: GF Forsikring/Anders Boe)

Antallet af indbrud på Vestsjælland er steget: Tyvene ser med på dine sociale medier

– Uanset om tallet er steget eller faldet, er indbrud altid en ubehagelig oplevelse for dem, det går ud over. Derfor gør vi også opmærksom på det, når vi ser en sammenhæng mellem indbrud og aktive boligannoncer. Noget tyder på, at tyvene samler inspiration i salgsopstillingerne og derefter bruger sælgers opslag på sociale medier til at få mere viden og kontekst, som kan bruges til at planlægge indbruddet, siger Charlotte Wiik, afdelingschef for GF Vestsjælland.

Særligt borgerne i Holbæk Kommune har været udsat. Her er antallet af indbrud steget fra 86 i 2024 til 232 i 2025 svarende til en stigning på næsten 170 procent. Sorø Kommune er gået fra 41 til 90 i samme periode svarende til en stigning på ’kun’ 119 procent.

3. marts 2026 —