Aktuelt3

Foto: JTL

Arkitekt for en dag – tegn dit drømmehus

Bakkekammen i Holbæk er berømt for alle de fine gamle huse, der er opført nogenlunde på samme tid og tegnet af de samme arkitekter. Man starter med en lille gåtur i nabolaget, hvor man kikker på husene udefra og hører om, hvorfor de ser ud, som de gør. Man slutter af med at tegne sit eget drømmehus, mens man snakker om, hvad det skal kunne. Det sker d. 28. juni 2022.

7. juni 2022
Pressefoto

Marliese’s Gårdcafé

Søndag den 5. juni – Pinsesøndag – Grundlovsdag – Orødagen er der åbent i Marliese’s Gårdcafé fra kl. 11 – kl. 17. De serverer hjemmelavet suppe med en bolle lavet med birkesaft, derudover er der Marliese’s lagkager og de gode vafler og selvfølgelig kaffe, te og drikkevarer. Kl. 15 præsenterer Claus sin økologiske birkevin, lavet af birkesaft tappet i det tidlige forår i deres egen skov her på Orø.

31. maj 2022
Mesterflyt – fordi navnet forpligter!

Mesterflyt – fordi navnet forpligter!

Mesterflyt er Danmarks førende flyttefirma – de dækker hele Sjælland og tager også meget gerne turen over Storebælt. Uanset om det er dit fineste indbo, et flygel, en hel virksomhed eller mange containere, glæder flyttefirmaet i Holbæk til at give dig et godt tilbud

19. maj 2022
Foto: ABW

Politirapporten

I Regstrup-området har politiet i løbet af mandagen modtaget i alt fem anmeldelser om indbrud i varebiler, som alle er blevet opbrudt ved påvirkning af låsemekanismen i døren ind til varerummet. Herfra er værktøjet efterfølgende blevet stjålet. Tyverierne i dette område er primært foregået i løbet af den forgangne weekend.

11. maj 2022
Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik anmeldelse om, at der var personer tæt ved jernbaneskinnerne tæt på Tuse Lågevej i Holbæk. Togdriften blev af sikkerhedsmæssige årsager indstillet, og en patrulje blev sendt til stedet for at undersøge sagen. Politiet traf to mænd på 30 og 67 år fra Holbæk, som opholdt sig ved åen tæt ved skinnerne for at fiske. De mente de havde fundet et godt sted, men blev pænt bedt om at finde et andet sted at kaste snøren ud.

4. maj 2022
Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik en henvendelse fra en vagtmand ved et traktorarrangement om, at der var optræk til uro og måske slagsmål mellem gæster til arrangementet. Politiet kørte til stedet med flere patruljer, der kunne konstatere, at der var op imod ca. 5.000 tilskuere til arrangementet. Den præventive tilstedeværelse af politiets patruljer medførte, at der ikke var behov for at gribe ind over for nogen ved arrangementet.

27. april 2022
Foto: ABW

Politirapporten

En patrulje kørte til anmeldelse om en voldsom gæst på en pub i Vestergade i Holbæk. Personalet på stedet havde bedt den mandlige gæst forlade stedet, hvorved der opstod tumult. En patrulje kørte til beværtningen, hvor de traf en 41-årig mand fra Holbæk, som var opfarende og havde slået ud efter flere personer på stedet. En kvindelig medarbejder på pubben var blevet ramt i ryggen, men ingen var kommet noget alvorligt til.

20. april 2022
Foto: ABW

Politirapporten

Personalet ved lægevagten på Holbæk sygehus bad om assistance fra politiet til at bortvise en mand, der gennem nogen tid havde opholdt sig på stedet uden at skulle ind til lægevagten. Manden fordrev tiden med at drikke rødvin.

15. april 2022
Foto: ABW

Politirapporten

Tyverialarmen til et apotek i Labæk blev aktiveret, så politiet rykkede hurtigt ud til stedet. Her traf politiet en 22-årig kvinde fra Holbæk, som havde sparket på ruden i indgangsdøren i et forsøg på at skaffe sig adgang til apoteket. Ruden var dog ikke gået i stykker.

6. april 2022
Foto: ABW

Politirapporten

En bilist kørte galt på Valdemar Sejrsvej i et soloheld. Bilisten kørte af ukendte årsager ud i midterrabatten, hvorefter han fortsatte over i en lygtepæl og igennem flere haver, for til sidst at ende i facaden på en bagerbutik. Føreren, en 24-årig mand fra Holbæk og de to passagerer, som var med i bilen slap uskadt fra uheldet.

30. marts 2022
Foto: ABW

Politirapporten

To udenlandske mænd blev tilbageholdt i Elgiganten i Holbæk. Personalet havde på overvågningen bemærket de to mænd i forretningen, som befandt sig i afdelingen med telefontilbehør. Her tog den ene et cover ud af pakken, som han gemte bag hylden. De to mænd blev stoppet, da de forlod kassen uden at betale og bedt om at følge med i baglokalet, hvorefter politiet blev tilkaldt.

22. marts 2022
Foto: ABW

Politirapporten

To medarbejder fra Holbæk Kommune henvendte sig til politiet, fordi de havde haft en uoverensstemmelse med en borger, der havde kastet æg efter og ramt dem.

16. marts 2022
Foto: ABW

Politirapporten

Politiet rykkede ud til en sag om vold, idet en dørmand var blevet slået. Det viste sig, at en 23-årig mand i egenskab af sit job som dørmand ved et værtshus var blevet slået en enkelt gang i hovedet med en knyttet hånd. Voldsmanden blev udpeget som en 51-årig mand fra Holbæk, som blev anholdt og sigtet for vold mod dørmanden. Han blev afhørt til sagen og derefter løsladt.

9. marts 2022
Foto: ABW

Politirapporten

To mænd blev i går ved Retten i Holbæk fundet skyldige i et røveriforsøg mod en taxichauffør i Holbæk i august sidste år. Den ene på 24 år blev samtidigt dømt for en voldsepisode i arresten og fik 1 års ubetinget fængsel og efterfølgende udvisning af Danmark. Han ankede dommen på stedet. Hans medsammensvorne på 20 år fik 9 måneders ubetinget fængsel. Han valgte at tænke over, om han vil anke dommen.

2. marts 2022
Foto: ABW

Politirapporten

Tre unge mænd løb fra regningen. De tre var i taxi på vej fra Roskilde Station mod Holbæk, da de bad chaufføren om at holde ind ved Netto på Munkholmvej, da den ene skulle ryge. Pludseligt så de to andre passagerer deres snit til at stikke af fra taxien og umiddelbart efter løb også den smøgtrængende forsædepassager. De skyldte på det tidspunkt hyrevognschaufføren 746 kroner.

23. februar 2022