LB Carwash ApS
v/ Linda Brønnum
Holbækvej 206
4440 Mørkøv
info@lb-carwash.dk
50 18 48 98

Bestil en tid online

Besøg LB Carwash på Facebook 

Og kik også med på TikTok 

Giv din bil en ordentlig omgang hos LB Carwash
Mange af os bilejere lader der ofte gå alt for lang tid imellem, at vores bil får den helt grundige pleje. Hverdagen er jo travl, og bilen skal vi bruge hver dag. Men vi kan nok blive enige om, at det er skønt at køre en tur i en nyvasket vogn.

Vi kører en tur til Mørkøv for at tale med Linda Brønnum, som er ejer af LB Carwash på Holbækvej. Linda er i en branche, som man nok uden at fornærme nogen, kan kalde ret mandsdomineret. Det erkender Linda, men hun fortæller også, at interessen for biler og for at vedligeholde dem, i hendes verden ikke er en ren ”mandeting”, hvor det kun er fyrene, der sætter dagsordenen. Linda kan med et smil fortælle, at der blandt hendes mange kunder er lige så mange kvinder som mænd. Og det er også tit, at der er konen derhjemme, der sender manden afsted til LB Carwash for at få både firmavognen eller familiebilen rengjort.

Da Linda og LB Carwash flyttede til Mørkøv
I foråret 2021 tog Linda beslutningen om at flytte LB Carwash til de klargjorte lokaler i Mørkøv, sydvest for Holbæk. Forholdene tidligere var ikke optimale. Kundekredsen havde udviklet sig gennem tid, og i Mørkøv havde Linda og hendes medarbejdere meget bedre muligheder for at forkæle både personbilerne, varevognene, lastbiler, campingvogne og trailere. Ja, selv hestetraileren kan blive ”striglet” og rengjort hos Linda.

“Kundetilfredsheden er alt afgørende for alt det arbejde, vi udfører”, fortæller Linda. Kunderne afleverer et af deres kæreste ejer til LB Carwash, og det er derfor vigtigt for hende, at du som kunde har fuld tillid til, at når du afhenter den, så er alt som aftalt. Det er Lindas sikkerhed for, at du kommer tilbage en anden gang.

Du bestemmer hvor og hvor meget
LB Carwash har etableret en mulighed for, at du enten kan vælge at køre til Mørkøv og få rengjort din bil. Men du kan også vælge, at LB Carwash kommer ud til den adresse, hvor bilen holder og få opgaven løst dér. Og så er det underordnet, om det er på din privatadresse eller på dit arbejde. Det giver en god fleksibilitet i en travl hverdag, at du har den frihed, som Linda har oplevet, at flere kunder efterspørger.

Du kan vælge mellem flere forskellige priser alt afhængig af, hvilken type behandling, din bil skal have. Når din bil skal ordnet på Holbækvej i Mørkøv, er der som udgangspunkt fire forskellige ”pakker” at vælge imellem: Bronze, Sølv, Guld og Platin.

Bronzepakken er sammensat sådan her: Skumforvask og håndvask, fælgvask, aftørring af hele bilen, støvsugning, alle vinduer pudes udvendigt, aftørring af overfalder indvendigt og voksbehandling. Fra Bronze udvides pakkerne til Platin, som ud over den nævnte behandling også omfatter: vinylbehandling indvendigt, motorrens, sæderens, 3-trins polering, coating af hele bilen, nano behandling af ruder. Alle pakkerne er naturligvis beskrevet detaljeret på LB Carwash’ hjemmeside.

Kvalitetsprodukter
Har du og din bil specielle ønsker og behov, vil opgaven blive strikket sammen på den måde, som I finder ud af det, når du ringer, skriver eller kører til Mørkøv.

De professionelle medarbejdere er altid klar til at forkæle din bil efter alle kunstens regler med lækre kvalitetsprodukter fra Meguiar’s. Deres  materialer og produkter er miljørigtige, og deres udstyr bruger et minimum af vand for at sikre en bæredygtig løsning for grundig rengøring og klargøring af jeres biler.

Så skal vognen have ”den store tur” kan det anbefales at klikke dig direkte til tidsbestillingen på hjemmesiden.

Kunderne siger

“Fantastisk service og godt humør. Dejligt at få en bil igen og have ‘ny bil’ fornemmelsen når man kører hjem. En ren fornøjelse” – Ronni

“Super flot arbejde + noget helt fantastiske personale. Vil helt sikkert anbefale det her sted” – Muhammed

“Det er MEGA flot arbejde der udføres hos LB-carwash. Tak for det overraskende fine arbejde, Linda” – Flemming

“Super flot arbejde. Vil klart anbefale dig til alle. Tak for en ren bil!” – Michael

sølvpartner