Julens ønsker kan få ekstra luft under vingerne, når årets største meteorsværm, Geminiderne, rammer i december, og som en anden Julemandens hjælper, bidrager den til ægte julemagi ved at være ganske særlig. Observatoriet inviterer til ”Når du ser et stjerneskud” 10. og 11. december kl. 19-22.

Når Jorden suser rundt i sin bane omkring Solen, rammer vi hvert år rester fra nogle af Solsystemets kometer. Mødet med vores atmosfære får resterne til at brænde, og det frigiver energi i form af det lys, vi ser på himlen som smukke stjerneskud. Der er bare dét, at meteorsværmen, Geminiderne, ikke stammer fra en komet. Astronomisk naturvejleder ved Observatoriet, Martti Holst Kristiansen, forklarer:

”Geminiderne er særlige, fordi de ikke stammer fra en komet men derimod fra en asteroide med navnet 3200 Phaethon. Det mystiske er, at asteroider normalt ikke har haler, som vi kender fra kometer, men det har denne. På trods af det, så udsender halen for lidt støv til at forklare stjerneskuddene fra Geminiderne, og derfor er den altså lidt særlig.”

Jupiter blander sig i julemagien

Én forklaring er, at asteroiden i sin bane, kommer så tæt på Solen, at den tørrer ud, sprækker og afgiver støvpartikler. De partikler bliver senere trukket ind i Jordens bane af Jupiters enorme tyngdekraft, og år for år, kommer der flere partikler til. Teorien forsøger dermed også på at forklare, hvorfor netop denne meteorsværm bliver kraftigere hvert eneste år.
En anden teori går på, at Phaethon, med sine 5 km i diameter, kan være et stykke, der er brækket af asteroiden, Pallas, og at det støv, som giver os stjerneskud i midten af december, er fra dengang Phaethon brækkede af. En tredje teori fra i år foreslår, at natrium fra asteroiden, kan spille en rolle i frigivelsen af støvet, i takt med at 3200 Phaethon kommer tættere på Solen.

Fif til baghaven

Hvis man vil sende ønsker afsted hjemmefra, anbefaler Observatoriet, at man finder et mørt sted, tager varmt tøj på og har god tid. Der går ca. 10-20 minutter, før ens øjne har vænnet sig til mørke, oplyser de. Geminiderne er opkaldt efter stjernebilledet, Tvillingerne (Gemini), fordi meteorerne ser ud til at komme fra stjernebilledets to mest lysstærke stjerner, Castor og Pollux. Meteorsværmen topper natten mellem den 13. og 14 december, men der vil være god mulighed for at se stjerneskud i dagene før og efter. Man kan fx finde udspringspunktet kl. 22.00 omkring 40 grader over den østlige horisont den 13. december.

Ønsk fra Observatoriet

Den 10. og 11. december kl. 19-22 inviterer Observatoriet til at komme forbi og blive klogere på stjerneskud og forhåbentlig opleve dem fra toppen af observatorie-bakken blandt de fire kupler i Danmarks eneste fredede nattemørke.

Praktisk info

Billetter koster 140kr. og købes via Observatoriets hjemmeside www.observatoriet.dk.
Ved klart vejr: Medbring varmt tøj og gerne en klapstol. Vær opmærksom på, at der er ca. 750meter op til toppen af Observatorie-bakken.
Ved overskyet: Medbring varmt tøj og evt. paraply. Fortælling og udstillinger er indendørs, men der er gåafstand udenfor imellem bygningerne.

Foto: Thomas Mørkeberg