Begivenheder

Seneste indlæg

Pressefoto

70 og 35 gospelsangere fra Holbæk og Ugerløse rammer Tivoli til Danmarks største gospelfestival

I hjertet af København samles over 2.300 gospelsangere fra hele Danmark i weekenden den 20. til den 21. april for at fejre den 15. udgave af Tivoli Gospel Festival. Gospelkoret UpRising  og gospelkoret We Got Joy fra Holbæk og Ugerløse deltager med 70 og 35 gospelsangere og kan ses lørdag den 20. april og søndag den 21. april klokken 12.20 på Pantomimeteatret. Det er en begivenhed, hvor sangglæden og fællesskabet fylder, som gospelmusikken er kendt for.

16. april 2024
Pressefoto

Årets ZTRONG

Årets ZTRONG blev Mikael Skak Pedersen – stort velfortjent tillykke!
Maibritt Isberg Andersen, CEO i ZTRONG, siger tak – vi ses næste år d. 10 april 2025.

16. april 2024
Foto: Holbæk Ost & Tapas

Nyd foråret med tapas, vin og desserter

Foråret er endelig landet, og Holbæk Ost og Tapas har en række nyheder til dig.
Prøv f.eks. deres forårstapas med delikatesser, som passer til det skønne vår, eller den nye tapas, som ikke er en St. Bededagstapas. Bare fordi der ikke længere er noget der hedder St. Bededag, så skal du da ikke snydes for en tapas til denne nu helt almindelige fredag!

15. april 2024
Foto: ABW

Hundedag i Birkegårdens Haver

Lørdag 27. april 2024 er sæsonens første Hundedag i Birkegårdens Haver. Sammen med din allerbedste hundeven kan du nyde de fem skønne haver. En oplevelse udover det sædvanlige for både to-benede og fire-benede. Husk, at hunden skal føres i snor, og du skal selv samle op efter vovsen.

15. april 2024
Foto: ABW

Odsherredsbanen skal renoveres og have 7.000 nye sveller – togbusser indsættes i seks uger

Odsherredsbanen skal renoveres og have udskiftet ca. 7.000 sveller, og derfor stopper Lokaltog helt eller delvis togdriften på banen fra 6. maj til 17. juni 2024. Odsherredsbanens kunder kan i stedet rejse med togbusser, som indsættes på strækningen, mens arbejdet står på. Banen går fra Holbæk til Nykøbing Sjælland og er knap 50 kilometer lang.

14. april 2024
Kurt Ravn kommer til Tølløse

Kurt Ravn kommer til Tølløse

Kurt Ravn har en særlig evne til at give tekst og musik ekstra udtryk og liv. Og det med et imponerende overskud.
Søndag d. 8. september 2024 kl. 15.00 har du nu mulighed for at får en helt særlig oplevelse, når Kurt Ravn kommer forbi Kulturhuset No1 i Tølløse og giver koncert.

14. april 2024
Foto: ABW

Fyraftenskoncert

Skt. Nikolai Kirke vil være oplyst af stearinlys, og tilhørerne inviteres til en meditativ koncert ført af kirkens flotte orgel. Temaet er “Fransk orgelmusik”.
Det sker fredag 19. april 2024, kl. 16:30.
Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

13. april 2024
Arbejdet på broen forventes at være færdigt i slutningen af oktober. Foto: Vejdirektoratet

Motorvejsbro syd for Holbæk får længere liv

Levetiden for den nuværende fugtisolering på broen, der fører Holbækmotorvejen over jernbanesporene syd for Holbæk, er opbrugt og beskytter derfor ikke længere broen tilstrækkeligt.
Derfor sætter Vejdirektoratet mandag den 15. april gang i arbejdet med at udskifte fugtisoleringen på broen. I samme ombæring vil broen også få lagt ny asfalt, og de såkaldte kantbjælker samt autoværnet på broen vil blive udskiftet.

12. april 2024
Foto: ABW

Politiet forlænger ikke visitationszonen i Holbæk

Midt- og Vestsjællands Politi har fra torsdag besluttet ikke at forlænge den visitationszone, der har været gældende i Holbæk siden 1. februar.
Visitationszonen blev indført efter et skyderi i Apotekerhaven, der sårede en 23-årig mand. Siden har flere fund af både skyde- og stikvåben i zonen begrundet de forlængelser, der er sket. Der er foreløbigt varetægtsfængslet fire mistænkte i sagen fra Apotekerhaven.
Visitationszonen er ophørt torsdag 11. april.

12. april 2024
Pressefoto

VVS-lærling fra Holbæk er i finalen til DM i Skills

Det store årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, DM i Skills 24, nærmer sig med hastige skridt. Omkring 300 unge er med som deltagere, og blandt dem er 19-årige Martin Sørensen Nadal fra Holbæk, der har kvalificeret sig til finalen i VVS-Energispecialist konkurrencen.

11. april 2024
Pressefoto

Sjællands første sorteringsanlæg vil genanvende 120.000 ton plastaffald

Holbæk bliver epicentrum for sortering og genanvendelse af plastik, når en dansk-tysk alliance opfører Sjællands første sorteringsanlæg til plastaffald. Med kapacitet til at sortere 120.000 ton plastaffald om året er målet at øge genanvendelsen i Danmark og reducere mængden af plastaffald, der forbrændes og eksporteres.

11. april 2024
Foto: ABW

Meditationsandagt i Skt. Nikolai Kirke

Skt. Nikolai Kirke indbyder til meditationsandagt onsdag den 17. april 2024, kl. 16:30
Kirken er åben kl. 16.15, hvor det er muligt at sætte sig ind i stilhed.

11. april 2024
Weekend med Holbæk Museum

Weekend med Holbæk Museum

Sæt krydser i kalenderen i weekenden den 27-28. april, hvor Holbæk Museum indbyder til byvandring om besættelsestiden og rundvisning på Bakkekammen 45.

10. april 2024
headspace officielt åbent

headspace officielt åbent

Den 9. april 2024 var der indvielse af headspace Holbæk – et sted, hvor unge i alderen 12 til 25 år kan komme og få en snak om det, der rør sig i dem.
Åbningen af headspace fandt sted i de nye lokaler på Ahlgade 3,1 sal i Holbæk. Herfra vil headspace have en åben rådgivning, tilbud til unge og fra 1. september også til deres familier samt en fremskudt indsats ude på skoler og uddannelsestilbud i hele Holbæk Kommune.

10. april 2024
Politirapporten fra 2024-03-22

Politirapporten fra 2024-03-22

Der kom melding om, at der foregik hærværk på stationen i Mørkøv. Fremme på stedet fik patruljen kontakt til to unge kvinder på hhv 13 og 18 år, der sad i et busskur. De to havde tilsyneladende forinden ødelagt glaspladen på et skilt på tog-stationen med en bushammer. Begge blev efterfølgende kørt retur til det bosted, hvor de bor til daglig.

10. april 2024