|
|
|
|
Kirppu Holbæk fejrer 5 år med fællesskab og festlige aktiviteter
|
|
|
Kirppu Holbæk fejrer sin 5-års fødselsdag den 1. marts med festlige aktiviteter fra kl. 10-17. Dagen byder på et godt tilbud, konkurrencer, gratis fadøl og sodavand – og selvfølgelig en masse lækre loppefund. Loppen Louie underholder børnene med slikkepinde og balloner.
Butikschef Janni Dalsgaard, som har været butikschef siden butikken åbnede i 2020, udtrykker sin glæde over, hvordan interessen for genbrug stadig vokser:
"Det er fantastisk at opleve, hvordan vores kundegruppe vokser. Hvor det førhen oftest var kræmmere og den lidt ældre generation, der værdsatte genbrug, er det i dag noget, der har værdi for alle aldersgrupper. Vi ser rigtig mange unge og børnefamilier, der bruger butikken i dagligdagen – når en familie fx står og mangler børnetøj, så dumper de lige forbi for at se, om der kunne være noget for dem."
|
|
|
|
|
|
|
|
I anledning af Danmarks Radios 2025-tema ’Slave af Danmark’ tilbyder Nationalmuseets værft på Holbæk Havn og Holbæk Museum en række fælles rundvisninger under samme tema.
Faktisk har DR filmet en del af serien på Nationalmuseets værft i Holbæk, og disse kulisser indgår i rundvisningen på havnen. Her fortæller historiker Asger Nørlund om slavetransporterne og den søfart, der hørte til denne mørke side af dansk handel.
|
|
|
|
|
|
|
|
Holbæk Museums butik tilbyder et bredt udvalg af varer, der afspejler museets kulturhistoriske fokus. Besøgende kan finde gaveartikler, legetøj, postkort og andre spændende ting.
Butikken er et ideelt sted at finde unikke gaver eller souvenirs, der relaterer sig til Holbæks rige historie og kulturarv.
|
|
|
|
|
|
INDSKIFTNINGER I SKIFTINGEN: Tidløs 20-årsjubilar i nye klæder
|
|
|
Tiderne skifter. Men Selma Lagerlöfs gamle fortælling om SKIFTINGEN er lige relevant den dag i dag, som da Michael Ramløses succesforestilling havde urpremiere for præcis 20 år siden. Sjællands Teater markerer dette forår jubilæet med en helt ny opførelse af børneforestillingen med Hans Rønne ved roret.
|
|
|
|
|
|
Fastelavnsfest i Skt. Nikolai Sogn
|
|
|
Alle børn og deres familier inviteres til fastelavnsfest i Skt. Nikolai Sogn søndag 2. marts 2025, kl. 14.
Det starter med en gudstjeneste, hvorefter katten slås af tønden bag om kirken.
Når kattekongen og dronningen er kronet tilbydes en lille traktement i sognehuset.
Kom glad - Kom udklædt - til et festligt arrangement for hele familien.
|
|
|
|
|
|
Jobmesse for hele Nordvestsjælland
|
|
|
Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommuner går igen sammen for at afholde en jobmesse for hele Nordvestsjælland.
Det er anden gang, at de tre kommuner går sammen om at afholde en fælles jobmesse for hele Nordvestsjælland.
|
|
|
|
|
|
Opstartsmøde for den lokale trepart
|
|
|
Medlemmer af tre lokale treparter for Østersøen, for Smålandsfarvandet og for Bornholm var torsdag 20. februar samlet til et fælles opstartsmøde, som foregik på Rønnebæksholm i Næstved.
De 12 kommuner, som er med i de Lokale Treparter for Østersøen, for Smålandsfarvandet og for Bornholm:
Stevns, Vordingborg, Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Ringsted, Sorø, Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Bornholm.
Næstved Kommune er fællessekretariat for de 3 lokale treparter.
|
|
|
|
|
|
Fællessang og fyraftensøl ved Ane Cortzen
|
|
|
Fredag 28. februar 2025, kl. 17, er der igen fællessang og fyraftensøl i Skt. Nikolai kirke.
Dagens gæstevært er Ane Cortzen - arkitekt og TV-vært.
|
|
|
|
|
|
Affaldsindsamlingen i Holbæk Kommune bliver grønnere
|
|
|
Fors står for håndtering af affald i Holbæk Kommune, hvor opgaven om selve indsamlingen og transporten af affald netop har været i udbud. City Container vandt udbuddet og kommer dermed til at stå for indsamlingen fra efteråret 2026. Det betyder samtidig, at 90 procent af affaldstømningerne sker med elskraldebiler.
”I Fors er vi generelt optagede af at se på, hvordan vi kan gøre vores arbejdsprocesser bedre for miljø og klima. Brugen af elektriske skraldebiler er et naturligt skridt imod en mere klimavenlig affaldsindsamling i Holbæk Kommune i tråd med kommunens målsætning om CO2-reduktion og regeringens målsætning om en klimaneutral affaldssektor. Derfor glæder vi os også til en grønnere affaldsindsamling, når City Container overtager indsamlingsopgaven og i den forbindelse stiller med ti nye elskraldebiler,” siger Annette Vangslev, affaldschef i Fors.
|
|
|
|
|
|
2024 blev rekordår for turismen i Holbæk Kommune
|
|
|
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at turismen i Holbæk Kommune har slået rekord for antallet af overnatninger i 2024 med en stigning på 32,5 pct. sammenlignet med 2023. I alt var der mere end 198.000 overnatninger i Holbæk kommune i 2024. Og det er gode nyheder. Turismen er nemlig med til at skabe lokal vækst, udvikling og arbejdspladser.
|
|
|
|
|
|
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere Send dit opslag til redaktion@dit-holbaek.dk
|
|
|
|
|