|
|
|
|
Der er ny skov på vej til Sjælland og Hovedstaden
|
|
|
Klimaskovfonden har netop givet tilsagn om finansiering af i alt 567 hektar ny skov til 43 jordejere, der nu kan gå i gang med at omlægge deres arealer til ny skov.
|
Tolv af de nye skove ligger på Sjælland og i Hovedstaden, som tilsammen får omkring 116 hektar ny skov, bl.a. en skov i Holbæk Kommune.
|
Skovene bliver etableret som blandede skove med både løv- og nåletræer samt skovbryn med blomstrende træer og buske, der tiltrækker fugle og insekter. Samtidig er det en fordel at få plantet så mange skove som muligt, da flere af dem bidrager med mere end blot en klimaeffekt.
|
|
|
|
|
|
Er vestsjællændernes forsikringer klar til skiferie? Antallet af uheld er steget med 20 procent
|
|
|
I årets første måneder tager mange vestsjællændere på vinterferie, og sammen med knap 200.000 danskere bliver feriedagene brugt på slalom, løjper og hygge i skihytter.
|
Men skisport, der som bekendt går ud på at spænde glatte brædder på fødderne og derpå drøne ned af stejle bakker, kan være farligt. Det er der flere, som oplever på egen krop.
|
Nye tal fra GF Forsikring viser nemlig en stigning i antallet af skisportsskader på 20 procent fra 2024 til 2025.
|
- Jo flere mennesker på skiløjperne des større er risikoen for ulykker og skader. Derfor er stigningen i antallet af anmeldelser også et udtryk for, at skisport er blevet mere populært. Så meget desto vigtigere er det at få tjekket sine dækninger igennem før afrejse, så man undgår at brænde inde med dyre regninger for en helikopterredning fra toppen af en østrigsk skibakke, siger Charlotte Wiik, afdelingschef for GF Vestsjælland.
|
|
|
|
|
|
Jobmessen for hele Nordvestsjælland
|
|
|
Torsdag den 12. marts afholder Holbæk Kommune sammen med Odsherred og Kalundborg igen jobmesse i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter.
|
Jobmessen bliver afviklet i tidsrummet kl. 13.00-15.00, og det er gratis for din virksomhed at deltage. Her er muligheden for, at din virksomhed kan få kontakt med borgere, der søger efter deres næste job, enten som fuldtidsmedarbejdere eller som medarbejdere, der på færre timer kan yde en god og kvalificeret indsats til glæde for virksomheden.
|
|
|
|
|
|
Escape-room for hele familien
|
|
|
Tag familien med og prøv escape-room ’Den gode hensigt’ på Holbæk Museum i vinterferien. Kan I samarbejde og løse gåderne, inden det er for sent?
|
Historien begynder på et skib i 1700-tallet, og der er sket noget frygteligt ombord. I er en del af skibets besætning, og fordi I er loyale over for skibets kaptajn, er blevet slået bevidstløse under et mytteri og smidt ind i kaptajnens kahyt – her skal I finde de hemmelige våben.
|
|
|
|
|
|
Hvorfor er søvn så vigtigt?
|
|
|
Gigtforeningens Vestsjællandskreds inviterer til et spændende og meget relevant foredrag om søvn.
|
Søvnvejleder Mikael Rasmussen fortæller om, hvorfor en god nattesøvn er vigtig for både helbred og mental trivsel. Du kan blandt andet høre mere om:
|
søvnmangel
søvnforstyrrelser
dårlig søvnkvalitet
|
|
|
|
|
|
Kæmpe møgbunke rykker til Holbæk
|
|
|
Anmelderne har kun lutter roser og stribevis af stjerner til skuespiller Lone Rødbroe og den kæmpe møgbunke, hun nu drager på danmarksturné med i Samuel Becketts klassiker GLADE DAGE fra Folketeatret.
|
Fredag den 13. marts 2026 læsses møgbunken af på scenen i Holbæk Teater, hvor Holbæk Musik og Teaterforening i samarbejde med Sjællands Teater præsenterer GLADE DAGE som endnu et af de mange anmelderroste gæstespil denne sæson.
|
|
|
|
|
|
Grav jer ned i fortiden – Arkæologi for hele familien
|
|
|
Tag familien med på Holbæk Museum i vinterferien og gå på opdagelse i fortiden i museets arkæologiske værksted. I kan grave med en ske og finde spændende fund, som I kan undersøge nærmere. Prøv også at vaske ægte arkæologiske fund fri for jord – er det mon knogler, potteskår eller noget helt andet? I museets have kan I finde mønter med en metaldetektor, og det er faktisk ikke helt så nemt, som det lyder. Når I har gennemført alle posterne, får I et diplom på, at I er blevet juniorarkæolog på Holbæk Museum.
|
|
|
|
|
|
Informationsmøder om juniormesterlære
|
|
|
Juniormesterlære er muligheden for en mere praktisk og afvekslende skoledag for elever i folkeskolens 8. og 9. klasse. Den 3. og 4. februar bliver der holdt informationsmøder om ordningen på Absalonskolen og Jyderup Skole.
|
|
|
|
|
|
Indbrudstyvene gjorde comeback i 2025
|
|
|
Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye indbrudstal for 4. kvartal 2025. På landsplan viser de en markant stigning i kvartalet på 26 pct. sammenlignet med sidste år, når det gælder anmeldte indbrud i private hjem. Lægger vi tallene sammen med årets første tre kvartaler, viser de, at der i 2025 blev anmeldt 15.747 indbrud - hvilket er godt 1.200 indbrud flere end i 2024 (svarende til en samlet stigning på 8 pct.).
|
I Region Sjælland blev der alene i 4. kvartal 2025 anmeldt 156 flere indbrud end i samme kvartal sidste år, hvilket svarer til en stigning på hele 29 pct. Der er dog - som der plejer - store lokale udsving. Fx har borgerne i Faxe, Solrød og Vordingborg kommuner oplevet færre indbrud i 2025, mens de i Holbæk, Odsherred og Sorø kommuner har haft væsentligt flere indbrud i 2025 end året før.
|
|
|
|
|
|
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere Send dit opslag til redaktion@dit-holbaek.dk
|
|
|
|
|