Resources Denmark søger for Holbæk Kommune en vejingeniør, som kan varetage opgaver, der kredser sig bredt omkring mobilitet, trafik og infrastruktur, dvs. alt fra udbud af vejbelysningsprojekter, projektledelse, myndighedsbehandling, ekspropriation, trafiksikkerhedsprojekter, anlæg af veje, stier, cykelstier mv.

Om stillingen

Holbæk Kommune søger, grundet flere opgaver i 2021 og 2022, en ny kollega til en nyoprettet stilling i Mobilitet og Ejendomme. Du skal kunne supplere vejområdet bredt, både teamet i afdelingen, men også det tværgående team i kommunen, som arbejder med vejområdet på tværs af myndighed, drift og anlæg. Du vil derfor skulle varetage projektledelsen af egne opgaver, samt kunne bringe din faglige viden på vejområdet i spil, så I sammen finder de bedste faglige løsninger.

Ansvarsområder

Sagsbehandling og håndtering af ekspropriationssager
Udbud af vejbelysningsprojekter
Vurdering af trafikafvikling og forbedrende tiltag
Vurdering af tekniske løsninger på vejprojekter
Vurdering af vejudstyr og indretning
Vurdering af tekniske løsninger ift. trafiksikkerhed i tæt samarbejde med kollegaer
Vejteknisk sparring med andre projektledere
Dialog med politi, borgere og andre interessenter
Udarbejde materiale til politisk behandling
Dialog med rådgivere ved projektering
Sparring med planafdelingen ift. lokalplaner og udbygningsaftaler

Kvalifikationer

Du er fagligt velfunderet og har en god teoretisk forståelse, som du kan bringe i spil i forbindelse med din rådgivning af projekter
Du har erfaring med projektledelse fra andre projekter, der relaterer sig til infrastruktur
Uddannet ingeniør indenfor vejområdet eller tilsvarende
Du kommer gerne med min. 3 års erfaring, men det er ikke afgørende
Det er en fordel, hvis du har erfaring med eDoc, GeoFokus og KMD (Økonomistyring)
Gode kommunikations- og samarbejdsevner både i skrift og tale
Kan navigere i en politisk styret organisation og trives i forhold til mange interessenter med forskellige behov
Som person er du kvalitetsbevidst, ansvarsfuld, proaktiv og handlekraftig

Læs hele stillingsopslaget her (ansøgningsfrist d. 29. januar 2021)

Foto: ABW
Del på sociale medier