Konfirmation er en stor dag både for konfirmanden selv, men også de stolte forældre hvis barn hurtigt bliver ældre. Der er meget at holde styr på når det kommer til konfirmationsfesten, så det er med at holde tungen lige i munden, og sørge for at få styr på det hele. Lav eventuelt en liste med alle de ting der skal gøres inden den store dag, så du er sikker på ikke at glemme noget. Herunder får du tre bud på ting der i hvert fald skal være styr på, til konfirmationsfesten.

Maden
Mad til konfirmation er en vigtig del af dagen, da konfirmanden gerne skulle være glad for maden, og gæsterne alle gerne skulle blive mætte. Holder du festen på en lokation som en restaurant, sportshal eller lignede, vil det som oftest være naturligt, at der hører en menu med til lejen af lokalet. Holder du derimod festen hjemme eller i et forsamlingslokale hvor du selv skal stå for det hele, kan du vælge om du selv vil lave maden, eller bestille den udefra. Du kan eksempelvis bestille en nordisk buffet ud af huset så du ikke selv skal tænke på at holde styr på maden. Sørg eventuelt også for at have nogle hjælpere i køkkenet som kan stille maden frem og varme de ting op som skal varmes, så du kan bruge din tid med den kære konfirmand og gæsterne, fremfor i køkkenet. Du kan også vælge at spare nogle penge, og selv stå for maden. Sørg for at lave så meget som muligt i god tid, så du har tid og overskud til at nyde dagen.

Pynten
Det er vigtigt at finde ud af hvordan borddækningen skal se ud, og hvilke farver der skal pyntes med i lokalet. Find et tema konfirmanden synes om, og vælg så blomster, servietter og andet pynt ud fra dette. Hæng eventuelt guirlander og lyskæder op i lokalet for at skabe en rigtig hyggelig og festlig stemning. Du kan lave nogle specielle og sjove bordkort, så bordene får lidt ekstra sjov pynt.

Underholdningen
Det kan være rigtig godt med noget underholdning til festen. Ofte har konfirmanden lavet en sang eller tale, og forældre og bedsteforældre har som oftest også forberedt en lille ting. Overvej om der skal være andre indslag, og om du eventuelt skal lave en quiz om konfirmanden, eller måske bare en musikquiz som hele selskabet kan være med på. På den måde får du lidt gang i folk, og sørger for at alle har en god dag.

Mad til konfirmation er en vigtig del af dagen, da konfirmanden gerne skulle være glad for maden, og gæsterne alle gerne skulle blive mætte. Foto: ABW