Holbæk Kommune og Teatercentrum er i fuld gang med at planlægge en tryg og sikker Aprilfestival, version 2021. Festivalen løber af stablen den 19. til den 25. april 2021, hvor hele Holbæk Kommune vil summe af børneteater. Fra nu af og indtil 14. december kan lokalområder, dagtilbud og skoler melde sig til at få en teaterforestilling på besøg.

Forberedelsen af en tryg festival er i gang

Da Holbæk Kommune og Teatercentrum i det tidlige forår måtte udskyde Aprilfestival 2020, håbede man at COVID-19 ville være historie til foråret 2021. Sådan ser det ikke ud nu. Derfor er holdet bag Aprilfestivalen nu gået i gang med at planlægge en tryg festival.

Det vil sige en festival:

som er tryg at deltage i for medvirkende, frivillige arrangører og tilskuere
som kan gennemføres og tilpasses de Corona-restriktioner, som gælder i april 2021
med de samme værdier og høje faglighed som tidligere
med afviklingsteams, som skal aflaste de frivillige, når forestillingerne bliver afviklet.

Tilmeldingen er åben

Fra nu af og indtil 14. december kan lokalområder, dagtilbud og skoler i Holbæk Kommune melde sig til at få en teaterforestilling på besøg i hverdagene under festivalen. Det vil sige fra den 19. til den 22. april.

Læs mere her

Pressefoto
Del på sociale medier