Årets to største shoppemåneder er i gang, men 6 ud af 10 danskere føler, at det er blevet lidt mere utrygt at handle i butikker i disse corona-tider. Det viser en ny landsdækkende YouGov analyse. Derfor lancerer SPORTMASTER i Holbæk og kædens mange andre butikker en skræddersyet corona-kundeservice, der øger den personlige service – både i butikken og online.

Årets største handelsmåneder og højsæson for gavekøb står for døren. Og i år føler mange danskere, at det er lidt mere utrygt at handle i de fysiske butikker. SPORTMASTER har via en landsdækkende analyse taget pulsen på danskernes forventninger til deres indkøb i de kommende måneder.

60 % føler at det er blevet mere utrygt at handle i de fysiske butikker i disse corona-tider. Og 35 % siger direkte, at utrygheden hænger sammen med, om der er mange mennesker i butik eller butikscenter. Og det betyder noget for danskerne, for 24 % vurderer nemlig, at de har brug for den inspiration, vejledning og rådgivning, man kan få i butikken – fx ved gavekøb.

Fleksible shoppemuligheder og personlig rådgivning

SPORTMASTER har også undersøgt, hvad der kan øge danskernes tryghedsfølelse. 20 % af de danskere, der føler sig mere utrygge peger på, at særlige åbningstider, hvor der er garanti for, at der er få mennesker i butikken, vil hjælpe dem. Og den udfordring er personalet i SPORTMASTER med på at løse.

Administrerende direktør i SPORTMASTER Andreas Holm: ”I de kommende måneder vil Michelle Dam og personalet i SPORTMASTER i Holbæk gøre det lettere for de, der har behov for mere fleksibel shopping i disse corona-tider. Sammen gør vi det muligt for kunder, der er mere sårbare og skal tage større hensyn til sig selv eller deres familie, at komme ind i SPORTMASTER uden for de travle perioder – det kan være før eller efter normal åbningstid eller på tidspunkter, hvor vi ved, der ikke er travlt.”

Pressefoto