Louis Nielsen Holbæk har fået en længe ventet nyhed på hylderne. Den nye brillekollektion fra danske DAY er netop landet i butikken, og chefoptiker Annette Bengtsson har store forventninger til den nye kollektion fra det danske modebrand.

Den nye kollektion er opfølgeren til første kollektion i samarbejdet mellem Louis Nielsen og DAY fra 2018. En kollektion der viste sig at være meget populær hos kunderne.

Derfor glæder Annette Bengtsson sig til vise den nye kollektion, som nu er landet hos Louis Nielsen Holbæk.

– Vi har ventet længe, men nu har vi endelige fået den nye DAY-kollektion. Den er flot, og vi glæder os til at vise den til kunderne, fortæller Annette Bengtsson. Hun bakkes op af sin kollega, Sara Winfeld.

– Vi er stolte af endelig at kunne præsentere den nye kollektion fra DAY. Vi har ventet på den længe. Vi synes, det er en virkelig stærk kollektion. Hver brille bærer DAYs karakteristiske detaljer og linjer, og der er stel i modige farver og transparente stel, der rammer moden. Den viderefører de populære linjer fra første kollektion, men tilfører samtidig noget nyt. Vi tror på, at DAY-kollektionen bliver meget populær, fortæller Sara Winfeld, der er produktchef hos Louis Nielsen.

Kollektionen indeholder syv stel, der kan fås med normale brilleglas eller som solbriller med styrke. Brillestellene er rige på farver og print, og er henvendt til kvinder. Hvert stel bærer desuden DAY-blomsten på enden af stangen som en lille ekstra detalje.

Annette Bengtsson fremhæver specielt ét par briller fra kollektionen, der altså består af syv stel i alt. Nemlig brillen med navnet ”DAY 25”. Et markant grønt stel med farvespil, der får det til at ligne perlemor. De små nitter på toppen er en fin detalje, der får stellet til at skille sig ud.

Marianne Brandi: Briller skal være smukke og behagelige

Marianne Brandi, der er kreativ ansvarlig hos DAY, har stået i spidsen for udviklingen af kollektionen, og hun glæder sig til at præsentere kollektionen hos Louis Nielsen. Hun har haft fokus på både stil og komfort.

– Arbejdet med denne kollektion har været en fantastisk god oplevelse. Briller skal være smukke og detaljerede, men det er nødvendigt, at de også samtidig er behagelige at bære, fortæller hun og fortsætter.

– Jeg er virkelig fascineret af de transparente stel og de farver, man kan give dem, men jeg kan også godt lide de mere ”glitrede” metalstel. Når man, som jeg, godt kan lide at bære en del smykker, kan metalstellene være med til virkelig at fremhæve de smykker, man har på, fortæller Marianne Brandi.

Et helt nyt brand på hylderne: Levi’s

Louis Nielsen Holbæk har samtidig fået et helt nyt mærke på hylderne. Annette Bengtsson kan præsentere en ny kollektion på 15 stel fra Levi’s. Et mærke, der oprindeligt er kendt for sine cowboybukser.
– Levi’s er et stort og kendt brand, og vi er glade for at kunne præsentere en stor og spændende kollektion. Der er briller til både kvinder og mænd, og kollektionen er i det hele taget bred, og appellerer til både unge og ældre, fortæller Sara Winfeld.

Kollektionen hos Louis Nielsen omfatter hele 15 stel, og de kan alle vælges som almindelige briller, som briller med farvede glas og som traditionelle solbriller med styrke eller uden styrke.

Kollektionen spænder over firkantede modeller til runde briller, der alle er kendetegnet ved gennemtænkte detaljer og høj bærekomfort.

Begge kollektioner er at finde i butikken nu og hos Louis Nielsen Holbæk glæder butikkens medarbejdere og chefoptiker Annette Bengtsson sig til at vise kollektionerne fra DAY og Levi’s frem.

Du kan se flere billeder og læse mere om Louis Nielsens nye kollektioner fra DAY og Levi’s her: https://pressroom.louisnielsen.dk/

Pressefoto
Del på sociale medier