Tekst og foto af Mette Skjoldan

I går aftes var der et forrygende teatershow i Holbæk Museums gård. Vi kalder det show, for det var et miks af teater, revy-inspiration og musical. Man var godt underholdt hele vejen i hæsblæsende tempo.

Holbæk Teater kom, så og sejrede i en forestilling skrevet af ingen ringere end Flemming Jensen. De fedtede fætre på Kærgården var bestemt fedtede, men også hjælpsomme. Hvis det ikke kostede noget, ville de gerne hjælpe deres kusine Juta med at få sin Ib (tydeligt inspireret af den folkekære Ib Mossin, skuespiller og kvindebedårer fra bl.a. Morten Korchs univers ). Juta var trolovet med den slemme bankdirektørs søn, men var ikke glad herfor. Efter to timers forviklinger blev enden god. Og det efter at den uhyggelige citronfromage kaster også var afsløret. 

En forrygende aften i selskab med Holbæk Teater og et folkekor, der var så oplagt og charmerende at de lignede upcoming stars – hver og én. Og de fik da også stor ros af Flemming Jensen.

Tak for en herlig aften i godt selskab og med et dansk vejr, der holdt sig til den meget gode side med højt solskin og varme til langt ud på aftenen.

Her er en lille fotoserie fra før og efter showet…

Bestil billetter her.

 

Del på sociale medier