Teatret Fair Play præsenterer sæsonens første gæstespil:
sTORT & Småt med teatret ”arthotel”

Lørdag d. 5. september kl. 11.00

Sæsonens første gæstespil på Teatret Fair Play (og første forestilling overhovedet efter Corona-nedlukningen) bliver forestillingen sTORT & Småt, der er beregnet til publikum helt ned til 0 år – de større børn er dog også meget velkomne.

sTORT & Småt er en interaktiv forestilling fuld af overraskelser, livemusik og bevægelse.

Forestillingen er lavet af arthotel, der ledes af scenekunstner Dorthe Eggertsen og musiker/tekniker Rasmus Kajhøj, der begge står på scenen i forestillingen.

Arthotel lægger særlig vægt på nyskabelse, aktualitet, interaktion og publikumsudvikling. De har fokus på dialog og samspil med publikum, samt at arbejde med publikum som medskabere.

Arthotel beskriver forestillingen med disse poetiske ord:

En fugl bliver tegnet og farvet orange…
En fortælling begynder og ting sker – store og små.
Fuglen begynder at bevæge vingerne og flyver op mellem skyerne.
Et træ får blade, og et blæsevejr får dem til at hvirvle rundt i luften.
Et par flotte røde sko begynder at danse, og vi danser med.
En sød lille figur tegner pludselig sig selv, og den vil have en blå ballon …

Forestillingen er bl.a. blevet anmeldt med disse ord:

”I godt selskab
… Da regnen kommer, og Dorthe og Rasmus søger under paraplyen, mens de forsøger at redde et par instrumenter med sig, kan vi næsten føle dråberne i nakken.
De to medvirkende tager sig tid til at reagere sammen med publikum, og hvis der er et barn, der har en bemærkning – hvilket der jo som regel er – så er der også plads til det. Dorthe og Rasmus er i det hele taget ganske godt selskab.”
Morten Hede, Teateravisen.dk

Om forestillingen

sTORT & Småt
Gæstespil med arthotel

Spiller på Teatret Fair Play lørdag d. 5. september kl. 11.00

Varighed: 35 min
Alder: fra 0 år

Billetter koster fra 40-135 kr. og købes via https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/stort-og-smaat/

Medvirkende: Dorthe Eggertsen og Rasmus Kajhøj
Idé og manuskript: Dorthe Eggertsen
Komponist Dorthe Eggertsen
Teknik og scenografi: Rasmus Kajhøj
Dukkemager: Kristian Knudsen
Konsulent: Henriette Rosenbeck
Foto: Søren Dø

sTORT & Småt med teatret ”arthotel”. Pressefoto.
Del på sociale medier