Netop nu forhandler politikerne i Holbæk Kommune om næste års budget, og det er endnu engang med skolerne i en central rolle.

Kommunalbestyrelsen har gennem flere år haft folkeskolen som førsteprioritet i sit arbejdsprogram. I de seneste to års budgetter er der givet et samlet løft til folkeskolen på 30 millioner kroner. Nu er der lagt op til, at der bliver afsat flere penge til folkeskolen til næste år.

”Folkeskolen er hjerteblod for mig og førsteprioritet for resten af Kommunalbestyrelsen. Men selvom vi de seneste år har løftet folkeskolen, har det længe været klart, at der skal endnu mere til. Derfor arbejder en samlet kommunalbestyrelse i årets budgetforhandlinger med et kvalitetsløft til folkeskolen og en struktur, hvor der er kort afstand mellem den lokale skoleleder, medarbejder, forælder og ikke mindst elev”, siger Christina Krzyrosiak Hansen, der er borgmester i Holbæk Kommune.

Holdbare budgetter og ekstra penge til kvalitet

Konkret handler forhandlingerne på skoleområdet om at tilføre skolerne knap 22 millioner kroner, der skal sikre holdbare budgetter. Herudover skal der ifølge planerne tilføres ekstra 10 millioner kroner, der skal gå til blandt andet flere lærere og pædagoger.

”Der skal flere penge til området, så skolerne i alle lokalområder har råd til at udvikle kvaliteten. Den lokale folkeskole skal være forældrenes naturlige førstevalg, når de skal vælge skole til deres børn. Det kræver flere dygtige lærere og pædagoger, så alle børn uanset baggrund kan få det bedste springbræt til uddannelse og et godt liv”, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Flere skoler og større indflydelse

En del af forhandlingerne er også et brud med den nuværende struktur med fire skoleområder med underliggende skoleafdelinger. Som en del af forhandlingerne arbejder man med 11 skoler – hver med en lokal skoleledelse, skolebestyrelse og elevråd.

”Tidligere var en ny skolestruktur ofte forbundet med besparelser. Sådan er det ikke med det her forslag – tværtimod. Der kommer flere penge og flere hænder og der skal ikke lukkes nogen skoler. Selvom forslaget til ændring i skolestrukturen er nyt, så er det i virkeligheden et forslag om et skolevæsen, vi kender. Hvor en skole i udgangspunktet har en lokal skoleleder, man kender navnet på. Hvor børn og forældre har indflydelse på skolens virke igennem elevrådet og skolebestyrelsen. Og hvor alle skoler er noget særligt”, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Kvalitetsløftet og den nye struktur er en del af budgetforhandlingerne, og politikerne forventes at sende forslaget i høring efter budgetvedtagelsen i begyndelsen af oktober.

Hvis forslaget vedtages, vil ændringerne blive gennemført ved skolestarten i august 2021.

Fakta

Et økonomisk løft
Oplægget indebærer en investering på 34,5 millioner kroner i 2021 stigende til 39 millioner kroner i 2024. Udover de knap 22 millioner til realistiske budgetter og de 10 millioner til direkte kvalitetsforbedringer vil der være omkostninger på godt 3 millioner til strukturændringerne.

En ny struktur
Hvis oplægget bliver en realitet, vil der være 11 skoler i stedet for de nuværende fire. Seks af skolerne vil kun have én adresse, mens der i resten af tilfældene vil være en lokal skoleleder med to eller tre skoler under sig.

Ingen nye navne
De enkelte skoler vil uanset ledelse hedde det samme som i dag.

Her den inddeling af skolerne, som politikerne drøfter:

Bjergmarkskolen
Absalon og Orø Skole
Svinninge Skole
Gislinge Skole
Tuse Skole og Udby Skole
Nr. Jernløse Skole, Knabstrup Skole og Undløse Skole
Kildebjergskolen
Jyderup Skole
Tølløse Skole
Ugerløse Skole, Stestrup Skole og St. Merløse Skole
Vipperød Skole og Ågerup Skole

Foto: ABW
Del på sociale medier