95.000 danskere er i behandling for grøn stær, mens op mod 40.000 skønnes at have grøn stær uden at vide det. Grøn stær viser først symptomer, når en del af synet allerede er gået tabt. Derfor skal den opdages tidligt, hvis synet skal bevares. I anledning af international grøn stær uge 8.-14. marts, sætter Louis Nielsen i Holbæk fokus på øjensygdommen, og tilbyder gratis synstest med sundhedstjek, som kan opdage sygdommen tidligt.

Grøn stær kan ikke ses med det blotte øje. Øjensygdommen kan opdages tidligt med en synsundersøgelse. Derfor er det vigtigt at få undersøgt øjnene. Hvis du er over 40 år, er du i risikogruppen.

Den 8.-14. marts er det international grøn stær uge. Her sætter organisationer verden over fokus på øjensygdommen, som kan forårsage blindhed, hvis den ikke opdages i tide. Grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark.

Grøn stær har nemlig ingen symptomer, før den er meget fremskreden og allerede har nedbrudt en del af synsnerven og dermed nedsat synet varigt. Den skal derfor opdages tidligt, hvis synet skal bevares. Er du over 40 år, er du i risikogruppen, og har ekstra god grund til at blive undersøgt.

En undersøgelse af synet er det eneste, der kan fortælle, om du går rundt med grøn stær på et tidligt stadie uden selv at vide det. Derfor tilbyder Louis Nielsen Holbæk og chefoptiker Annette Bengtsson lige nu en gratis synstest med sundhedstjek. Her undersøger butikkens optiker for tidlige tegn på grøn stær og sørger for at henvise videre, hvis der findes symptomer, som bør undersøges yderligere.

– Hvis grøn stær ikke fanges i tide, kan en stor del af synet allerede være væk. Men med en undersøgelse kan vi fange grøn stær tidligt og sætte ind overfor sygdommen, fortæller Gitte Brink Kristensen, der er klinisk fagspecialist hos Louis Nielsen, og fortsætter.

– De fleste tilfælde af grøn stær bliver opdaget i forbindelse med en rutinemæssig undersøgelse af synet. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt regelmæssigt, så sygdommen kan opdages så tidligt som muligt og behandling kan igangsættes, fortæller Gitte Brink Kristensen.

Hun bakkes op af sin kollega, chefoptiker Annette Bengtssonhos Louis Nielsen Holbæk, der hver måned opdager potentielle symptomer på grøn stær og henviser patienten til yderligere udredning hos øjenlægen.

Tusinder har grøn stær uden at vide det
Grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark. 95.000 danskere er i behandling for grøn stær, mens op mod 50.000 skønnes at have grøn stær uden selv at vide det, fordi sygdommen altså ikke viser symptomer før den er meget fremskreden.

– Jeg forstår godt, at mange ikke får undersøgt synet, når de ikke har symptomer, fordi der så ikke er noget at reagere på. Men grøn stær er lumsk på den måde, fordi symptomerne først viser sig, når sygdommen er fremskreden og allerede beskadiget synet, fortæller Gitte Brink Kristensen.

Det centrale skarpe syn, som man bl.a. bruger til at læse og til at se TV, bevares oftest længst tid ved grøn stær. Først når der er indtrådt betydelige skader på synsnerven, vil man mærke udfaldene i synsfeltet, og da er det ikke længere muligt at genoprette den del af synet, der allerede er gået tabt.
Grøn stær er arveligt. Derfor bør man blive undersøgt, hvis man har kendskab til grøn stær i nærmeste familie.

– Grøn stær er arveligt. Derfor bør man blive undersøgt, hvis findes i den nærmeste familie. Er man allerede i et forløb for undersøgelse af grøn stær, er det selvfølgelig vigtigt, man holder sig til det, fortæller Gitte Brink Kristensen, der er klinisk fagspecialist hos Louis Nielsen.

Synstest reddede Hennys syn
75-årige Henny Buch er en af dem, der blev undersøgt i tide og dermed blev behandlet for grøn stær, inden sygdommen forværrede hendes syn. Henny Buch trængte til nye briller og bestilte tid til en synstest med sundhedstjek hos Louis Nielsen. Her afslørede synstestens trykmåling af øjet, at hun havde et for højt tryk, og Henny blev derfor henvist til øjenlæge med en mistanke om grøn stær.

– Ved undersøgelsen så vi tegn på et forhøjet tryk i Hennys øjne, som kan være et symptom på grøn stær. Som optikere stiller vi ingen diagnose, men henviser til en øjenlæge, hvis vi ser noget, der ikke er, som det skal være. Så det gjorde vi også i Hennys tilfælde, forklarer Gitte Brink Kristensen.

Henny fik efterfølgende undersøgt øjnene hos øjenlægen, der konstaterede, at Henny havde grøn stær på begge øjne, hvilket kunne have kostet hende synet, hvis hun ikke var blevet behandlet for sygdommen i tide.

– Jeg blev meget overrasket og havde ingen anelse om, at jeg havde grøn stær. Derfor var det godt, at jeg fik undersøgt synet, fortæller Henny Buch.

Tilbyder synstest med sundhedstjek gratis
Louis Nielsen Holbæk tilbyder gratis synstest med sundhedstjek nu og til og med den 28. marts.
– Vi håber, at en gratis synstest med sundhedstjek kan få flere til at få undersøgt synet for grøn stær og øvrige øjensygdomme, som vi ved, skal behandles så tidligt som muligt, fortæller Gitte Brink Kristensen.

Louis Nielsen Holbæk og chefoptiker Annette Bengtsson tilbyder gratis synstest med sundhedstjek nu og til og med den 28. marts. Med undersøgelsen er det muligt at opdage grøn stær tidligt og sætte ind overfor øjensygdommen, inden den beskadiger synet. Foto: Louis Nielsen