OVERSETE FORSIKRINGSBEHOV: Flere hundrede danskere har hvert år behov for at få lægehjælp og assistance, fordi det går galt på pisten. En god rejseforsikring er uundværlig, men faktisk ikke tilstrækkelig. GF Forsikring på Vestsjælland guider her til skiferiens fire nødvendige forsikringer.

SKI’ GODT: I årets første måneder holder mange vestsjællændere lidt vinterferie, og en del glæder sig allerede nu til en skitur nord- eller sydpå. GF Forsikring peger på fire nødvendige forsikringer til skiferien. Foto: GF Forsikring

De fleste vestsjællændere har heldigvis efterhånden fundet ud af, at en rejseforsikring er nødvendig, hvis de ikke selv skal til lommerne og betale for eventuel sygetransport hjem til Danmark. SOS International, der assisterer tilskadekomne danskere i udlandet, modtog sidste vintersæson fra januar til marts knap 8000 sager, og 75 % af sagerne var på grund af fysiske skader. Så der er med andre ord god grund til at have styr på rejseforsikringen, men alt er dog ikke i skønneste orden alene med en rejseforsikring.

– Rejseforsikringen er det første ”kort” man trækker, når man ligger på sort pist med en knæskade. Men er man kommet til at skade andre skiløbere i styrtet, så nytter rejseforsikringen ikke. Her er det i stedet ansvarsforsikring man må ty til, fortæller Per Haulund, der er skade- og policedirektør i det kundeejede GF Forsikring, som har lokale kontorer over hele landet blandt andet i Sorø, Slagelse og Holbæk.

Hver femte unge risikerer kæmpe regning
Ansvarsforsikringen, som er en del af indboforsikringen, kommer i spil i de tilfælde, hvor ens skiulykke ikke bare er solo, men også involverer andre. Ramler man sammen med andre skiløbere på pisten, og skader dem eller deres udstyr, så kan man nemlig blive gjort erstatningsansvarlig.

Det betyder, at mange – og især unge – på skiferie risikerer at få en kæmpe regning med hjem som souvenir, hvis de ikke har en ansvarsforsikring til at dække erstatningskravet. Hver femte unge mellem 21-24 år, der flytter hjemmefra, har ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring og Pension nemlig ingen ansvarsdækning. Enten fordi den unge fejlagtigt tror, at forældrenes forsikring dækker, eller fordi den unge simpelthen har sparet indboforsikringen væk.

Indboforsikringen er i øvrigt – ud over ansvarsdækningen – også rar at have i mere lavpraktiske tilfælde på skiferien. Bliver ens ski fx stjålet, mens man spiser frokost på en bjergrestaurant, så kan indboforsikringen dække.

Genoptræning efter skader
Mænd kommer oftere end kvinder til skade på årets skiferien, og det er mest knæ og underben, det går ud over ifølge SOS International. På andenpladsen over de hyppigste skader på skiferien, er skader på ankler og fødder, skarpt forfulgt af skader på skulder og overarm. Skader som det kan tage lang tid at komme sig over, men som rejseforsikringen heller ikke dækker.

– Når man er hjemme i flade Danmark igen, så kan skistyrtet betyde, at der er behov for genoptræning hos fysioterapeut eller kiropraktor, behandlinger som det offentlige ofte ikke tilbyder. Her er det derfor godt at have en ulykkesforsikring. Ulykkesforsikringen kan også udbetale erstatning, hvis fx skulderskaden viser sig at give varige men. I øvrigt er ulykkesforsikringen hos GF kåret som Bedst test, slutter skade- og policedirektøren fra GF Forsikring.

De her fire forsikringer har du som minimum brug for på skiferien:
• Rejseforsikring: Dækker lægehjælp og indlæggelse, hvis du bliver syg og kommer til skade, herunder også eventuel brugerbetaling i det EU-land, du er rejst til. Tjek to vigtige ting inden afrejse: Dækker din rejseforsikring det land du tager til? Og dækker rejseforsikringen overhovedet skader i forbindelse med skiløb? Tilføj evt. afbestillingsforsikring til rejseforsikringen, og du kan sige nej tak til den afbestillingsforsikring, som mange rejsearrangører tilbyder, og evt. også dækning af ødelagte rejsedøgn, hvis du kommer til skade og ikke kan deltage i de planlagte skiaktiviteter.

• Indboforsikring: Bliver dine ski eller dit board stjålet, så kan indboforsikringen dække. Det gælder både eget og lejet skiudstyr. Bliver dit skiudstyr derimod skadet, så afhænger dækning ofte af hvilke ekstra tilvalg du har i tilføjelse til indboforsikringen.

• Ansvarsforsikring: Er for det meste indeholdt i indboforsikringen og dækker, hvis du skader andre personer eller andre personers ting, og der bliver rejst et erstatningskrav mod dig.

• Ulykkesforsikring: En skiskade kan give varige men og behov for genoptræning hos fysioterapeut eller kiropraktor, når du kommer hjem, og der kan i så fald være hjælp at hente i ulykkesforsikringen. GF’s nyeste ulykkesforsikring er kåret som Bedst i test.