Stor interesse for den jazzede forestillingen Drivning Miles på Holbæk Teater – nu sættes ekstra billetter i salg!

Pressefoto

Driving Miles er en musikalsk fortælling om en af jazzens store mestre, Miles Davis. Interessen (og ventelisten) for forestillingen og jazzmusikken har været så stor, at Holbæk Teater nu sætter ekstra billetter i salg.

Driving Miles er fortællingen om mødet mellem “den jævne mand” og kunsten. Et klassisk motiv, og samtidig en poetisk, dybt personlig og nuanceret hyldest til kunstens og musikkens kraft.

Spiller på Holbæk Teater fredag den 6. marts 2020 kl. 19.30
Billetter bestilles på holbækteater.dk

Om Driving Miles
Miles Davis, en skrothandler, en chauffør med en gammel Cadillac, fire jazzmusikere og én skuespiller.

Umiddelbart en mærkelig konstruktion. Men der er en mening. Henning Mankell var den verdensberømte forfatter til Wallander bøgerne og han elskede Miles Davis ́ musik.

Henning Mankell har skrevet denne historie, der bygger på virkelige begivenheder. Om mødet mellem jazzlegenden Miles Davis og chaufføren Svein Åge Johansen. De to lærer hinanden at kende under jazzfestivalen i Molde og bliver venner for livet.

Parkteatret, som har produceret forestillingen, har samlet et stærkt hold bestående af instruktør Vigga Bro, dramatikeren Anna Bro samt skuespiller Hans Henrik Clemensen. Musikken leveres af fire unge jazztalenter: Anders Malta (trompet), Cornelia Nilsson (trommer), Rune Fog-Nielsen (bas), og Zier Romme Larsen (piano).

Forestillingen har spillet med stor succes på Dramaten i Stockholm og Göteborgs Stadsteater.