De kolde vintermåneder kan være hård kost for de dyr, som lever frit i naturen. Især fuglene i haven er hverken sikret mætte maver eller trygge rammer, når sne og slud trænger sig på.

I hele januar måned vil der derfor i Maxi Zoo Holbæk være mulighed for at få gratis vejledning til, hvordan du kan hjælpe de kære små udenfor igennem de kolde vintermåneder, så det rige dyreliv kan blive ved med at forskønne haverne og naturen i Holbæk. Her vil byens dyreelskere blandt andet kunne få gode råd til, hvordan man skaber en indbydende foderplads i haven, og hvordan du ellers kan hjælpe de vilde fugle igennem vinteren.

Hele måneden vil der også være mulighed for at støtte arbejdet med at sikre et rigt dyreliv ved at købe et sødt hjerte af fuglefrø til 20 kr., hvoraf Maxi Zoo donerer 10 kr. til Dyrenes Beskyttelse og deres heltemodige arbejde med at passe på de kære små, som lever på naturens præmisser.

Der vil være mulighed for at få gratis vejledning til at hjælpe de vilde dyr i haven i Maxi Zoo Holbæk hele januar måned. Her vil der også være mulighed for at købe det velgørende hjerte med fuglefrø, så længe lager haves.