I 2015 lancerede optikerkæden Smarteyes første gang sin miljøvenlige kollektion, Elements Collection, som er lavet i 100% biologisk nedbrydeligt materiale. Den 23. december lancerer Smarteyes en ny opdateret Elements kollektion med nye brillemodeller, mønstre og farver.

Kollektionen er et skridt i retningen mod at blive en mere bæredygtig optikerkæde, og betyder at kunder kan købe briller, der er lavet med vegetabilske råvarer i acetat, som er 100% nedbrydeligt.

– Vores mål var at skabe en unik kollektion med høj kvalitet i både materiale og design. Vi ville også skabe en større bevidsthed om bæredygtig brillemode og vise mulighederne med miljøvenligt materiale, som i det her tilfælde, hvor vi har skabt en kollektion helt uden brug af fossile brændstoffer, lyder det fra Karin Sjöbom, designer hos Smarteyes.

Foto: Smarteyes i Holbæk

Med inspiration fra naturen Elements Collection er en kollektion af stel designet med naturen i tankerne – hvilket ikke blot afspejler sig i materialevalg, men også farvevalg og stellenes subtile skandinaviske design. Farvepaletten er med toner af sand, jord, solnedsgangsrosa, bjergblå og løvgrøn, og stellene er navngivet efter samme tema: Sky, Atmosphere, Earth, Breath og Harmony.

– Kollektionen er tydeligt inspireret af naturens tidløse former og jordnære indtryk. Det er en bevidst kærlighedserklæring til vores jord, og den vil forhåbentligt blive værdsat af den bevidste forbruger, der sætter pris på et godt skandinavisk design, lyder det afsluttende fra designer Karin Sjöbom.

Kollektionen lanceres i alle Smarteyes-butikker mandag den 23. december.