I dag kan det godt se ud som om, der har været nisser på hjemmesiden. Men bare rolig – der rodes med vilje. Når klokken nærmer sig 14, kan du nemlig glæde dig til et helt nyt design.

Julemanden

I dag fra klokken 9-14 vil holbaek.dk ikke se ud eller opføre sig, som du er vant til, hvilket Holbæk Kommune skriver i en pressemeddelelse. Der lægger de nemlig et helt nyt og friskere design på hjemmesiden. Det sker i realtid, så du må regne med, at ting godt kan se mærkelige ud eller slet ikke fungerer i det tidsrum.

Den menustruktur du kender med fanerne Borger, Erhverv, Politik, Kultur og Fritid bliver, hvor de er. Det samme gør søgningen.

Ved siden af det store topbillede får du en boks med hurtige genveje til det, allerflest bruger. Og så kan du glæde dig til nogle nye indgange, hvor man sætter fokus på seks særskilte emner. Du skal også glæde dig til den helt nye sektion Nabofortællinger, hvor du kan komme helt tæt på mennesker fra Holbæk Kommune – nogle af dem er måske din nabo.

Man glæder sig til at byde dig velkommen på ”det nye” holbaek.dk. Ho ho ho.

For mere information klik her.