Teatret Fair Play har fået penge til et projekt for unge teater-talenter.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har givet et tilskud på 200.000 kr. til:

“Talentudviklingsprojekt: Unge til Unge”.

Projektet giver en gruppe unge mennesker mulighed for at lave deres helt egen forestilling – fra bunden – med professionel hjælp og støtte fra Teatret Fair Play.

Projektet er tænkt som et brobygningsprojekt for unge, der er blevet færdige med Holbæk Drama College, eller lignende sceniske grundkurser, men endnu ikke er kommet ind på en videregående uddannelse.

Foto: ABW