Søndag d. 31. marts er der affaldsindsamling i hele Danmark. Den årlige indsamling, som Danmarks Naturfredningsforening står bag, lever af lokale ildsjæle, der for en dag skifter sofaen ud med affaldssækken. Skal du være “affaldshelt”?

Foto: Danmarks Naturfredningsforening.

Affaldsindsamlingen er efterhånden en folkebevægelse. Sidste år blev der afholdt 1.000 indsamlinger i hele landet, og danskerne samlede i alt 173.000 kilo affald.

Skal du være med til affaldsindsamlingen?
Man kan nemt oprette sin egen søndagsindsamling og invitere naboerne eller hele byen. Naturfredningsforeningen meddeler, at man skal oprette sin indsamling senest den 1. marts. En uge inden affaldsindsamlingen modtager man så en deltagerpakke med affaldssække.

Man kan også være med uden at oprette en affaldsindsamling selv. Der er mange indsamlinger landet over, så det er bare om at finde en i nærheden.

Klik her for at oprette en indsamling eller finde en i nærheden.

Fakta

  • Søndag d. 31. marts inviterer foreninger, privatpersoner, virksomheder m.fl. til indsamlinger i hele Danmark. Skoler og dagtilbud samler ind i hverdagene op til søndagen – indsamlingen varer altså hele uge 13!
  • 200.000 danskere deltog ved affaldsindsamlingen 2018. De indsamlede 173.000 kilo affald – heriblandt 102.000 dåser.
  • Affaldsindsamlingen har over de sidste 10 år indsamlet 1,5 million dåser – 90 % uden pant – læs mere her.
  • Affaldsindsamlingen har eksisteret siden 2006.
  • Affaldsindsamlingen har gennem tiden gjort de særeste fund – læs mere her.
Del på sociale medier