Professionshøjskolen Absalon kan berette, at af de mere end hundrede ledere, konsulenter og koordinatorer, der tilmeldte sig modulet “Det personlige lederskab og forandring” med studiestart i august, var en stor del lokale ledere fra Holbæk.

Foto: Professionshøjskolen Absalon

Som en del af Professionshøjskolen Absalons strategiske prioritet om uddannelse som regional drivkraft, blev Diplomuddannelsen i ledelse udbudt i Holbæk i august 2018. Dette var for at bidrage til regionens vækst og velfærd, ved at etablere en lederuddannelse med lokal forankring tæt på de studerendes praksis. Dette udbud var tilrettelagt mellem Professionshøjskolen Absalon og Holbæk Kommunes Studie- og Uddannelsescenter, hvor undervisningen primært foregik på den tidligere Østre Skole på Tidemandsvej.

Successen med at udbyde modulet ’Det personlige lederskab og forandring’ i Holbæk gentages nu. Hensigten er at etablere et varigt udbud af lederuddannelse og –udvikling i lokalområdet, hvor Absalons mangeårige erfaringer med lederuddannelsen vil komme de studerende til gode. Modulet har studiestart den 22. januar 2019, og det er allerede nu muligt at tilmelde sig modulet.

Læs mere her.