Fire ’skæve’ boliger på Roskildevej 10A-D skal indvies den 30. november, skriver Holbæk Kommune i en pressemeddelelse:

Holbæk Kommune har siden sommeren 2017 arbejdet med at tilvejebringe 4 ”skæve” boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere, der har vanskeligt ved at finde sig til rette i en almindelig bolig.

Et permanent boligtilbud til denne gruppe ventes at give en mere stabil tilværelse og en generelt højere livskvalitet. I mange andre kommuner har de sociale og økonomiske erfaringer med ”skæve” boliger da også vist sig positive.

Indvielsen finder sted ugen før, de første beboere flytter ind. Formanden for Socialudvalget Bente Juul Røttig holder tale ved arrangementet.