Danskerne har én klar favoritdrink, når det kommer til varme drikke med alkohol i – og den er irsk. Irish Coffee, der i år kan fejre 75-års fødselsdag, er den mest populære. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Norstat blandt godt 1000 danskere.

I år er det 75 år siden, at flypassagerer for første gang kunne varme sig på en kop kaffe med en sjat whiskey og lidt sukker i. Den drik skulle senere blive til den Irish Coffee, vi kender i dag, og den har været særligt populær lige siden – ikke mindst blandt danskerne.

Pressefoto

Halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at Irish Coffee er deres foretrukne varme drink med alkohol – efterfulgt af gløgg og Galliano hot shot. Men udover at have en klar favoritdrink har de mange Irish Coffee-fans også klare favoritter, når det angår, hvem de foretrækker at nyde drinken med. Undersøgelsen viser nemlig, at 40 % helst vil drikke den velsmagende, varme drik med gode, gamle venner.

Og der er heller ikke noget bedre end at fuldende en god aften med en Irish Coffee – så inviter de kaffeglade gæster over og varm jer på den originale opskrift med Tullamore D.E.W.

Sådan laver du den perfekte Irish Coffee

4 cl. Tullamore D.E.W. whiskey
10 cl. stærk friskbrygget kaffe
2 tsk. letpisket flødeskum
2 tsk. brun farin

Sådan gør du

Opvarm et Irish Coffee glas ved at fylde det med varmt vand, som hældes ud igen
Hæld Tullamore D.E.W. Whiskey i glasset
Tilsæt sukker og fyld næsten helt op med kaffe. Rør rundt, til sukkeret er opløst
Hæld forsigtigt koldt, letpisket flødeskum i glasset. Gør det evt. over bagsiden af en ske, så det flyder ovenpå

*Tip. Rør ikke rundt. Du får den fulde smags- og duftoplevelse ved at drikke den varme kaffe og irske whiskey gennem det kolde flødeskum.

Historien om Irish Coffee

Den populære Irish Coffee med Tullamore D.E.W. stammer helt tilbage fra 1943, hvor et fly måtte lande på vandet ved Foynes Lufthavn i Irland. De kolde passagerer blev sejlet i små, åbne både til lufthavnen, hvor de varmede sig på irsk whiskey i deres kaffe. Én takkede kokken for den vidunderlige kaffe og spurgte, om han brugte brasiliansk kaffe, men han svarede: “Nej, det er irsk kaffe!”

Irish Coffee blev den traditionelle velkomstdrink i lufthavnen, og da en journalist fortalte sin ven, ejeren af Buena Vista Cafe i San Fransisco, om den varme drik, skabte de den opskrift, vi kender i dag – med kaffe, sukker og letpisket fløde.

På Buena Vista Cafe serverer man stadig op til 2000 Irish Coffees om dagen! Og de serverer den stadig med Tullamore D.E.W. – den originale whiskey til Irish Coffee.

Del på sociale medier