Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet Sep 28, 2018 til Okt 09, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spirituskørsel – Kirkevej, Gislinge – Holbæk

Kl. 1135 anholdt og sigtede færdselspolitiet en 65-årig mand fra Gislinge for spirituskørsel i en personbil, som han førte uden at anvende sikkerhedsselen. Den 65-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Færdselsuheld / spirituskørsel – Strandvejen, Gislinge – Holbæk

Kl. 1148 fik politiet via alarm 112 melding om en personbil, der havde påkørt en parkeret bil og var standset i en have. Føreren var efterfølgende stukket af fra stedet. Politiet kørte til uheldsstedet med en hundepatrulje, som fandt føreren – en 43-årig mand fra Asnæs – med et mindre sår i ansigtet. Da han var spirituspåvirket, blev han anholdt som mistænkt for spirituskørsel i den forulykkede personbil. Den 43-årige var kørt ad Strandvejen mod syd og havde mistet herredømmet over bilen efter en overhaling af en anden bilist. Han snurrede rundt, påkørte en parkeret bil og havnede i en have. Da ejeren af haven og andre kom til stede, stak den 43-årige af, da de ville ringe til politiet i anledning af uheldet. Den 43-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve på sygehuset og afhøring til sagen. Ingen kom alvorligt til skade ved uheldet.

Flygtede fra færdselsuheld – Markedspladsen, Holbæk

Kl. 1344 fik politiet en anmeldelse om, at en personbil havde påkørt et træ og to parkerede biler. Efter påkørslen steg føreren ud af bilen og flygtede fra stedet til fods. Vidner kom med et godt signalement af føreren. På vej til stedet så politiet en ung mand, som de kendte fra lokalområdet tæt på uheldsstedet. Politiet lavede en undersøgelse af bilen, der havde forårsaget uheldet, for at finde frem til føreren. Her fandt politiet en taske, hvori der lå pung med et sygesikringskort tilhørende samme unge mand fra Jyderup. Han bare var 17 år, og havde derfor ikke kørekort. I tasken blev der desuden fundet 0,8 gram kokain. Den 17-årige vil blive sigtet for ikke at have opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med færdselsuheldet. Han kan desuden og vente at høre nærmere fra politiet omkring kokainen, og at han kørte uden kørekort.

Præventiv tilstedeværelse i Holbæk

Som opfølgning til hændelserne i weekenden, så var politiet i løbet af mandag eftermiddag og aften præventivt til stede, med flere patruljer end normalt i Holbæk. Mange beboere gav oplysninger til politiet om forsamlinger af personer flere forskellige steder i byen. Politiet har haft kontakt til mange personer, der er truffet i Vangkvarteret og Holbæk by generelt. I forhold til weekendens hændelser, så efterforskes sagerne forsat, og der er ingen anholdt ellers sigtet endnu. Patruljeringen mandagen var primært præventiv, og gav ikke anledning til yderligere indgriben fra politiets side. Politiet har et tæt samarbejde med boligselskabet og kommunen omkring situationen i Holbæk.

Tirsdag eftermiddag kl. 14-18 vil politiets tryghedsbus være til stede i Vangkvarteret ved fælleshuset, hvor borgerne kan få en dialogmed politiet, SSP og kommunens boligsocialteam. Formålet er at møde borgerne i øjenhøjde og få drøftet de ting, der for beboerne kan give anledning til bekymring. Tryghedsbussen vil også på fredag være til stede i samme tidsrum og på samme sted.

Færdselsuheld – Munkholmvej, Holbæk

Kl. 1656 blev politiet sendt til et færdselsuheld på et alarm 112 opkald. En 10-årig dreng på cykel var blevet påkørt af en personbil, men var ikke kommet alvorligt til skade. Han havde at uvisse årsager pludseligt drejet ind foran personbilen, der ikke havde kunne nå at undvige. Personbilen blev ført af en 60-årig kvinde fra Holbæk. Drengen slap fra uheldet med knubs og ingen andre kom til skade.

Uro og uorden – Østerstræde, Holbæk

Kl. 2040 modtog politiet flere anmeldelser om uro og uorden i Østerstræde, hvor der var flere personer til stede, ligesom der blev kastet med kanonslag. Politiet kørte til området med flere patruljer, som efterfølgende kunne konstatere, at der igen var ro i gaden. Ud fra vidneoplysninger var urostifterne muligt personer af anden etnisk oprindelse end dansk, som også havde kastet kanonslag. Kort efter fik politiet også oplysninger om, at der i midtbyen var to grupper af forskellig etnisk oprindelse, som havde jagtet hinanden med bl.a. slagvåben. Oplysningerne bevirkede, at politiet var massivt til stede i området ved Østerstræde og i Holbæk by generelt i de næste timer. Politiet fandt ikke nogen, der kunne mistænkes for noget ved de to hændelser eller i forbindelse med hærværk mod en bil i nærheden af Østerstræde. Sagerne undersøges yderligere i et forsøg på at finde frem til årsagen til uroen i Holb æk fredag aften.

Færdselsuheld, Ringstedvej, Ugerløse, Holbæk

Kl. 1418 blev politiet via alarm 112 sendt til et færdselsuheld imellem en motorcyklist og en personbil. Motorcyklisten, en 22-årig mand fra Frederikssund kørte ad Ringstedvej mod nord, mens personbilen, der blev ført af en 65-årig mand skulle foretage venstresving mod vest af Sasserupvej. Motorcyklisten påkørte personbilen på venstre side og mistede herredømmet over motorcyklen, der kørte ca. 100 meter ud på en mark. Der blev tilkaldt en bilinspektør, for at lave en undersøgelse af uheldsstedet. Motorcyklisten pådrog sig flere brud på kroppen, og blev hentet i lægehelikopter. Ringstedvej blev brugt som landingsbane for helikopteren, og var derfor kortvarigt spærret af. Den 22-årige er forsat indlagt på sygehuset, men er uden for livsfare.Bilisten kom ikke til skade ved uheldet.

Overfald med økse – Havevang, Holbæk

Kl. 1747 blev politiet alarmeret via 112, om at en gruppe mørkklædte mænd overfaldt en gruppe yngre mænd ved et busstoppested med slag og stikvåben. De tre forurettede er alle 17-18 år og kommer fra Holbæk. En 18-årig mand kom værst til skade. Han blev kvæstet i hovedet og på hænderne, men skaderne var ikke alvorlige. De øvrige tilskadekomne fik mindre skrammer. Efter overfaldet flygtede mændene fra stedet i flere biler. Politiet var massivt til stede ved vangkvarteret, hvor gerningsstedet blev undersøgt og der blev afhørt vidner. Politiet efterforsker forsat sagen, og kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvad baggrunden for overfaldet er.

Politiet vil gerne høre fra borgere, der har overværet overfaldet eller som har oplysninger i sagen. Kontakt politiet via telefon 114.

Hærværk på tatovørforretning – Studiestræde, Holbæk

Kl. 1849 blev politiet sendt til hærværk mod en tatovørbutik, hvor fire ukendte gerningsmænd knuste ruderne til facaden og flygtede fra stedet. Politiet har signalementet på tre af de fire personer:

A: : Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 18-25 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: Sort tørklæde omkring næse og mund, sort trøje, sorte bukser og hvide kondisko, Bevæbning: aflang genstand.

B: Mand, 18-25 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Iført: Jakke med hætte. Jakken var i brunlige nuancer/camouflagefarver med sorte ærmer og sorte lommer. Mørke bukser og sorte kondisko med hvid sål, Bevæbning: Aflang genstand

C: Mand, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Iført: Sort hættetrøje, mørke bukser og sorte kondisko, Bevæbning: aflang genstand.

Politiet søger vidner til episoden ved ta tovørbu tikken, og hører gerne fra borgere der har set episoden eller personer, der svarer til signalementet. Kontakt politiet via telefon 114.

Brugsstjålet personbil – Holbæk Have, Holbæk

Kl. 1900 standsede politiet en personbil ejet af et udlejningsfirma. Bilen var efterlyst idet den var meldt stjålet d. 29. september 2018, da den ikke blev leveret tilbage efter udlejning. I bilen blev truffet 6 personer, fire yngre mænd og to drenge på 13 og 14 år, alle fra Holbæk. Føreren af bilen forklarede, at han havde lånt den af en ven. Bilen blev sikret, så den kunne udleveres til ejeren. Politiet undersøger nu omstændighederne omkring, hvordan de antrufne personer var kommet i besiddelse af bilen.

Spirituskørsel – Landevejen v/ Tuse Skovvej, Holbæk

Kl. 1040 anholdt og sigtede politiet en 24-årig mand fra Gislinge for spirituskørsel i en varebil.Føreren blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve og kan forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er analyseret.

Narkokørsel – Gl. Skovvej, Nørre Jernløse, Regstrup, Holbæk

Kl. 1125 standsede færdselspolitiet en varebil, for at lave en rutinekontrol. Føreren var en 25-årig mand fra Tølløse, som blev testet med narkometeret. Han blev fundet positiv for hash og opiater, hvorfor han blev anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse.

Fremmed mand i entreen – Blindestræde, Holbæk

Kl. 1141 anmeldte en 29-årig kvinde, at hun lå og hvilede sig på husets 1.sal, da hun vågnede ved, at hoveddøren blev åbnet. Hun kunne høre skridt i entreen og gik hen til trappen og kiggede ned. Her så anmelderen en mand, der stod lige inden for døren. Han spurgte hende: ” Is this the hotel?”, hvortil hun svarede nej. Han gik herefter fra stedet. Anmelderen hørte senere fra sin nabo, at de havde været udsat for det samme. Der blev ikke stjålet noget ved episoderne.

Anmelderen beskrev manden som: 35-40 år, mellemøstligt at udseende, 170-175 cm, almindelig af bygning, sort kort hår og sort tøj. Talte engelsk.

Politiet vil gerne høre fra borgere omkring Blindestræde i Holbæk Centrum, der har oplevet noget lignende eller som har set manden med ovennævnte signalement tirsdag omkring kl. 1130. Kontakt politiet via telefon 114.

Hjemløs mand bortvist – Bispehøjen, Holbæk

Kl. 0702 fik politiet en henvendelse om, at en hjemløs mand havde taget ophold ved Bjergmarksskolen. Han skabte utryghed blandt elever, som han også kom med tilråb efter. Politiet kørte til stedet og bortviste en 59-årig mand uden fast bopæl samtidig med en besked om at finde et andet sted at opholde sig. Han blev ikke sigtet for noget i anledning af sin adfærd.

Røg fra skov – Munkholmvej, Holbæk

Kl. 0903 oplyste en bekymret, 43-årig mand, at der kom røg fra skovområdet bag en kiosk ved Munkholmbroen. Politiet kørte til stedet og kunne konstatere, at der blot var tale om en kontrolleret afbrænding af træstubbe i et ryddet skovområde. Ingen blev sigtet for noget, og politiet foretog sig ikke yderligere i anledning af anmeldelsen.

Bortvisning af uønsket gæst – Jernbanevej, Holbæk

Kl. 2026 ønskede personalet på et værtshus om assistance til at bortvise en gæst, som ifølge værtshuset har livslang, intern karantæne mod at være gæst. Politiet bortviste efterfølgende en 42-årig mand fra Holbæk fra stedet uden problemer.

Muligt kopivarer beslaglagt – Rævebjerg, Mørkøv

Kl. 1111 modtog politiet en anmeldelse om, at mulige kopivarer blev solgt fra en bod på et kræmmermarked. Politiet foretog med baggrund i anmeldelse beslaglæggelse af flere flyttekasser med parfumer og undertøj, som en 22-årig mand fra Auning solgte. Han var ikke tilfreds med beslaglæggelsen af varerne, hvorfor en dommer nu skal se på politiets grundlag for at beslaglægge de pågældende varer.

Indbrud i perioden
Blindestræde, Holbæk (2 steder) Bygvænget, Svinninge Egegårdsvej, Svinninge, Nørre Asmindrup Lilleskovvej, Ugerløse