Kom og vær med, når Holbæk Museum og Holbæk Museumsforening inviterer til hyggeligt samvær med garn og babyer/børn i centrum. Ved garncafeen vil der være kompetente frivillige, som kan hjælpe med hækling, strik, hakning og broderi. Medbring selv dit håndarbejde eller materialer og værktøj til at komme i gang.

Voksne på barsel, hjemmegående, bedsteforældre med eller uden børn og børnebørn er velkomne. Museet har plads til pusling, amning og en mikrobølgeovn, hvis der skal varmes en flaske eller anden mad. Barnevognen kan køres lige ind.

Der er gratis adgang. Kaffe og kage kan købes for 30 kr. (man skal dog betale almindelige entre, hvis man vil se resten af museet, og børnene må ikke gå rundt på museet selv).

Der vil hver gang være et kort historisk oplæg, som knytter an til børn.

Datoer:
20. september, 4. oktober, 18. oktober, 1. november, 15. november og 29. november.

Alle dage 10-13 på Holbæk Museum, Klosterstræde 18.

Foto: Holbæk Museum

Del på sociale medier