Kom og afprøv dine evner som professionel skuespiller i Teatret Fair Plays og Holbæk Teaters praktikforløb.

Her kan du få en smagsprøve på, hvad det vil sige at være professionel skuespiller, opleve en skuespillers arbejde indefra, og se, hvad der ligger bag den færdige sceneoptræden. Og så kan du være sammen med andre unge, der deler din drøm!

I løbet af praktikken vil du komme til at arbejde med dit kropssprog, din vejrtrækning, din stemme og din fysik samt med relationerne til dine medpraktikanter. Du vil også komme til at arbejde med både improvisation og tekster, herunder monologer, og du vil blive trænet i mødet med publikum.

Der er plads til 12 elever fra 9. klasse og op. Ansøgningsfristen er fredag den 31. august 2018.

Lyder det som noget for dig? Så læs mere her.