Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 9-20. februar 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Tyveri i tog – Gislinge.

Kl. 1620 var en 65-årig kvinde fra Hørve udsat for tyveri, da hun sad i toget mellem Holbæk og Hørve. Kvinden havde hævet penge i en automat i Holbæk, og det var muligt bemærket af gerningsmændene. I alt fald stjal to personer forurettedes taske, hvorefter de forsvandt på Gislinge station.

Forurettede så tyveriet og råbte op. Det lykkedes ikke politiet at finde frem til de to gerningsmænd efterfølgende. Begge beskrives som: Unge mænd, 16-18 år, spinkle af bygning, iført mørkt tøj og kasket med halstørklæde for munden og hætte over hovedet.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger om sagen. Ring på 114.

Brand i bil – Holbæk

Kl. 2115 blev anmeldt brand i en bil på Tidemandsvej. En Citroen udbrændte, og tre andre biler led overlast som følge af branden. Brandårsagen er ukendt.

Tyveri af hjertestartere – Holbæk

Kl. 0657 blev anmeldt om tyveri af en hjertestarter, der sad ved Jyske Bank, Bysøstræde. Efterforskningen bragte politiet frem til en adresse i Holbæk.Kl. 1707 anholdt politiet en 49-årig kvinde fra Holbæk, der sigtes for tyveri af fire hjertestartere, der er stjålet i juli, august 2017, januar og februar 2018.

Politiet fandt frem til to af de stjålne hjertestartere. Den 49-årige blev løsladt efter afhøring. Sagen behandles senere i retten.

Fund af pistol – Mørkøv, Holbæk

Kl. 1230 fik politiet melding om fund af en pistol på Hovedgaden/Vestergade. Det viste sig, at der var tale om en softgun og altså ikke en rigtig pistol. Politiet tog legetøjspistolen med til destruktion.

Brand – St. Tåstrup, Holbæk

Kl. 1832 blev anmeldt om brand på Kildegårdsvej, hvor der var ild bag et komfur. Branden udviklede sig ikke, idet familien selv fik den slukket, inden der kom professionel hjælp frem til stedet.

Spirituskørsel/narkotika – Jyderup, Holbæk

Kl. 1240 anholdt politiet en 21-årig mand fra Allerød, der kørte bil på Holbækvej i Jyderup. Han var påvirket af spiritus og narkotika og fik udtaget en blodprøve.

Isen er usikker – Holbæk

Kl. 1400 fik politiet en anmeldelse fra en bekymret anmelder, der havde set en voksen og en gruppe børn stå ved Fjordstien – intet yderligere adr. – hvor de angiveligt skulle forsøge at gå ud på den tynde is. Politiet fik fat i gruppen, der ganske rigtigt havde stået i strandkanten og havde “prøvet” isen, men de havde heldigvis ikke forsøgt at gå ud på den. På trods af den seneste tids frost er der lang vej til, at isen er sikker på fjorde og andre steder.

Fremstilling i grundlovsforhør – Holbæk – sag fra Asnæs

Kl. 1300 blev en 21-årig mand fra Mørkøv fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holbæk. Pgl. blev fængslet til den 130318 sigtet for brandstiftelse, der fandt sted i en bolig på Krokusvænget i Asnæs tirsdag kl. 1224.

Mistænkeligt forhold – Knabstrup, Holbæk

Kl. 0900 fik politiet anmeldelse om en mistænkelig bil, der kørte rundt i Knabstrup, hvor den bl.a. var set på Skolevænget. Der var to personer i bilen. Politiet sendte en patrulje til stedet, men bilen blev ikke fundet.

Anholdelse – Holbæk

Kl. 1944 fik politiet anmeldelse om chikanekørsel på Holbækmotorvejen, hvor en 25-årig mand fra Nykøbing Sj., følte sig generet af en anden bilist, der viste sig at være en anden 25-årig mand fra Roskilde, der optrådte provokerende over for modparten og politiet. Han blev kortvarigt anholdt. Den 25-årige fra Roskilde fik en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Tyveri fra sygehus – Holbæk

Kl. 1351 blev anmeldt om tyveri fra en ekspedition på Holbæk Sygehus, hvor en anmelder så en person, der stjal en Ipad. Anmelderen fulgte efter tyven, der blev udpeget og overgivet til politiet. Politiet sigtede en 55-årig kvinde fra Kalundborg for tyveriet. Hun kan nu forvente at høre nærmere for tyveriet, når politiet har færdigbehandlet sagen. Ipadén tilbageleveret til rette ejer.

Færdselsuheld – Holbæk

Kl. 1355 skete et færdselsuheld på Vandtårnsvej, hvor en bil kørte ind i en lygtepæl. Bilen forladt på stedet, og politiet fik ikke kontakt til ejeren /føreren af bilen. Sagen efterforskes fortsat.

Spirituskørsel – Holbæk

Kl. 0322 anholdt politiet en 43-årig kvinde fra Holbæk, der kørte i bil på Vestergade. Kvinden var påvirket af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve.

Tyveri fra varebiler – Greve og Holbæk

I det forløbne døgn har der været syv tyverier fra biler i Greve, Bøgehegnet og Lærkehegnet, samt en i Holbæk, Kløverstien og Præstebrovej.

Vi skal endnu en gang anbefale, at man sikrer sin varebil enten ved at parkere den, så man ikke lige kan komme ind i varerummet, sikrer sit værktøj ved at mærke det, så det ikke er så interessant at stjæle.

Hvis man hører eller ser noget mistænkeligt, så ring straks til politiet, så vi kan komme frem til området. Politiet har stor fokus på tyverierne, og derfor er det meget vigtigt for os, hvis nogen hører eller ser noget mistænkeligt. Ring straks til politiet på 114.

Uro – Holbæk

Kl. 1115 var en varetægtsfængslet i forbindelse med et retsmøde i Retten i Holbæk utilfreds med, at han skulle retur til Vestre Fængsel, og derfor måtte politiet i håndgemæng med pgl. Den 36-årige mand fra Slagelse fik dog ikke noget ud af sin utilfredshed. Han blev bragt til Vestre fængsel efter retsmødet. En politimand kom til skade med sit knæ i forbindelse med tumulten. Den varetægtsfængslede vil blive afhørt nærmere om dette.

Indbrud i perioden
Langholm, Arnakke, Vipperød Bringergården, Gislinge Tåstruphøj, Holbæk Østerled, Holbæk (2 steder) Knevelsvej, Holbæk Jeppes Torp, Tjebberup, Holbæk Holbækvej, Roskilde Finsings Plads, Holbæk Kalundborgvej, Holbæk Ringstedvej, Igelsø, Holbæk Friggasvej, Holbæk Risvænget, Tuse, Holbæk Ellebjergvej, Jyderup Sølystvej, Jyderup Elmevej, Kundby Abildgårdsvej, Knabstrup, Mørkøv (2) Agervænget, Regstrup Bakken, Store Merløse Møllekrogen, Svinninge, Nørre Asmindrup Svalevej, Tølløse (2 steder) Svalevej, Tølløse Sneppevej, Ugerløse (2 steder) Skovlyvej, Vipperød