Der var ny rekord i antal ansøgere til LAG Midt-Nordvestsjællands tilskudsmidler. Bestyrelsen besluttede at give støtte til otte gode projekter med et samlet beløb på 2,44 mio. kr.
Ved ansøgningsfristen den 21. august havde LAG Midt-Nordvestsjælland modtaget 14 ansøgninger. Det glæder bestyrelsen, at der er god opmærksomhed på muligheden for at søge midlerne, der skal skabe vækst og udvikling i Midt- og Nordvestsjælland. De otte indstillede projekter skaber på hver deres måde et fællesskab, om interesser, om virksomhedsudvikling og iværksætteri, om nye måder at formidle og opleve kulturarven på.

Kulturarven sættes i spil
Andelslandsbyen Nyvang vil med naturfaglig sparring fra Brorfelde Observatorium udvikle et tværfagligt arrangement og et lejrskoleforløb for 6.-8. kl. med rollespil, eller ”Gamification”, som brugerindddragende led i levendegørelsen. Rollespillet er formidling om den kolde krig og livet i 1950’erne i en landsby, men iscenesat som et fiktivt science fiction mysterium, hvor de besøgende og skoleklasser er aktive medspillere. Rollespillets aktiviteter foregår i Andelslandsbyen Nyvang, mens de hos Brorfelde Observatorium skal løse opgaver, og viden, de får fra deres aktiviteter, skal de bruge til at opklare mysteriet.

På Egholm Slot slog man for fem år siden dørene op for Egholm Museum, som rummer en meget unik og spændende samling fra 2. Verdenskrig. Museet har kun én fuldtidsansat med viden til at fortælle/guide det stadigt stigende antal kunder. Museet får derfor støtte til indkøb af audioguides, der kan give frihed til at gå rundt på museet og få informationerne leveret i vilkårlig rækkefølge og efter behov. Audiogudien vil samtidig gøre det muligt at formidle informationerne på flere sprog.

Sammen om at skabe rammer for iværksætteri, entreprenørskab og et fleksibelt arbejdsliv
I Sorø vil der med støtte fra LAG Midt-Nordvestsjælland blive skabt nye rammer for to meget spændende og meget forskellige spirende fællesskaber omkring iværksætteri og entreprenørskab. På et gammelt husmandssted ved Kongskilde får Dansk Hulebyg støtte til at etablere et Hulebygger-laboratorium for børn og unge. I laboratoriet vil der blive eksperimenteret med byggematerialer, design, arkitektur, teknik, værktøj, bæredygtighed, matematik, læring og leg for at inspirere skoler, børnefamilier, bedsteforældre, lærere, håndværkere og børn til at bygge sammen i naturen, for at udbrede glæden ved og viden om hulebyggeri.

På Sorø Station er folkene bag Cumuli Design Lab og cafeen Skotte & Stentoft gået sammen om at etablere Stationen.co, som med istandsættelse af Sorø Stations tomme lokaler, indretning af arbejdsrum med faste arbejdspladser, flyverpladser, mødefaciliteter, tekøkken, gårdhave og multirum til konferencer, kurser og talks m.m., vil komme til at skabe et nyt fællesskab for vidensarbejdere og virksomheder i området.

I Kærby lige uden for Kalundborg ligger Gaardhotellet, der specialiserer sig i at tilbyde et ”home away” for de mange udenlandske udstationerede medarbejdere ved Kalundborgs store virksomheder. Med støtte til etablering af yderligere tre businessværelser kommer Gaardhotellet op på en kapacitet, der er af stor betydning for virksomhedens udvikling. På Gaardhotellet har man mange tilbagevendende og faste gæster, der sætter stor pris på det fællesskab blandt udstationerede medarbejdere, som Gaardhotellet skaber rammerne for. Som en af stedets faste gæster gennem mere end et år siger: ”Kalundborg er så lille, at man ikke bare går ned i byen og netværker”.

Aktive fællesskaber understøtter bosætning og livsglæde i lokalområderne
Der gives tilskud til tre almennyttige projekter, der udvikler fællesskabet i de pågældende nærområder. Sorø Vinterbadeklub – Hold hovedet koldt får tilskud til etablering af en sauna ved Sorø Sø. Vinterbadning er en voksende aktivitet, og erfaringen viser, at en sauna i forbindelse hermed, er en god mulighed for at øge deltagelsen og fællesskabet omkring denne fritidsaktivitet.

I Ruds Vedby får den lokale skole tilskud til etablering af et aktivitetsområde med bl.a. parkour, street fitness og skating. Området er væsentligt del af ungeindsatsen i Helhedsplanen for Ruds Vedby, der er udarbejdet med deltagelse af byens borgere. Banen skal være et aktiv for området, og give gode rammebetingelser for især byens børn og unge.

Røsnæs Rundt projektet er et af de helt store udviklingsprojekter i vores landsdel gennem de seneste år, der har gjort Røsnæs til et endnu større aktiv for både beboer og turister. De etablerede faciliteter, i form af bl.a. det Maritime Aktivitetshus på Røsnæs Havn, har givet grobund for udvikling af stærke lokale fællesskaber omkring en række vandsportsgrene og -aktiviteter. Derfor gives der nu støtte til et Kajakhotel på Røsnæs Havn, som skal bruges til opbevaring af kajakker.

Kulturarven sættes i spil
Andelslandsbyen Nyvang vil med naturfaglig sparring fra Brorfelde Observatorium udvikle et tværfagligt arrangement og et lejrskoleforløb for 6.-8. kl. med rollespil, eller ”Gamification”, som brugerindddragende led i levendegørelsen. Rollespillet er formidling om den kolde krig og livet i 1950’erne i en landsby, men iscenesat som et fiktivt science fiction mysterium, hvor de besøgende og skoleklasser er aktive medspillere. Rollespillets aktiviteter foregår i Andelslandsbyen Nyvang, mens de hos Brorfelde Observatorium skal løse opgaver, og viden, de får fra deres aktiviteter, skal de bruge til at opklare mysteriet.

På Egholm Slot slog man for fem år siden dørene op for Egholm Museum, som rummer en meget unik og spændende samling fra 2. Verdenskrig. Museet har kun én fuldtidsansat med viden til at fortælle/guide det stadigt stigende antal kunder. Museet får derfor støtte til indkøb af audioguides, der kan give frihed til at gå rundt på museet og få informationerne leveret i vilkårlig rækkefølge og efter behov. Audiogudien vil samtidig gøre det muligt at formidle informationerne på flere sprog.

Ansøgningsfrist til den næste uddeling af LAG midler er 8. januar 2018.

Del på sociale medier