To unge, lokale ildsjæle har fundraiset 962.000 kr. til grønt fællesskab på 2 år.

Grønne hjerte skal knytte borgere mere sammen i det grønne via events så som open air sommerbio, å-vandringer, grillaftener, overnatning i klatrenet, klatring og meget andet. Simone og Jimmy har igennem de sidste to år sat sig meget ind i fonde og puljer og har næsten fået hentet alle midler hjem for 1.081.000 kr. som budgettet lyder på til Grønne hjerte, de mangler lidt endnu men har fået nok hjem til at sætte nogle af byggerierne i gang, der skal etableres bålhytte, å-portaler, bål-øer, aktivitetspæle som er 5 meter høje, en rullerose og et skur til opbevaring af klatreudstyr og andet grej som skal hedde Koglen.

Iværksætteren Jimmy Singerholm som også er leder for Holbæk- og RegstrupSpejdernes 80 medlemmer og på projektet Grønne hjerte fortæller, at efter han kom på ideen for to år siden, væltede der flere og flere ideer op, udgangspunkterne har været, hvad mangler Regstrup, hvad kunne spejderne bruge og hvad kunne andre foreninger bruge.

Processen i projektudviklingen og fundraisingen har skabt et enormt netværk, hvor alle har været villige til at hjælpe til, hvad end de var fra andre spejdergrupper, foreninger eller andet lokalområde. Der har været mange forskellige ting i projektet indtil videre og noget af det der er kommet mest bag på projektlederen er sådan noget som hvor meget der er i at promovere et projekt og hvor mange tilladelser man egentlig skal indhente, så som fuldmagt fra nabo på den anden side af åen, til at måtte gå i den og at søge naturbeskyttelsesloven om lov, godkendelse af aktivitetspæle igennem Holbæk klatrepark, at bålhytter skal ligge længere fra skel end alm bygninger, og at man ejer halvdelen af en å hvis den ligger op til ens grund. Den lokale iværksætter har fået utroligt mange erfaringer og er sikker på at det vil gavne ham og spejderne fremadrettet, det er meningen at erfaringerne skal lagres i spejderforeningen og skal kunne hives frem til andre fremtidige projekter, lige nu er Jimmy bare virkelig glad for den sidste ny donation fra LAG Midt- og Nordvestsjælland på 161.000 kr. som gør at spejderne kan sætte gang i byggeriet. Til daglig er Jimmy tømrer, hvilket han også har kunnet bruge i projektet Grønne hjerte.

Største delen af de kompetencer Jimmy har kunnet drage nytte af indtil videre i projektet kommer fra 25 år som spejder i Regstrup, han fortæller også at Grønne hjerte virkelig har givet ham et mærke for livet som han kan putte på sin spejderuniform/cv, men også bruge privat, han har lavet mange ting og det kan ses på de dekoreret ærmer på hans spejderuniform som viser et langt cv for udholdenhed, beslutsomhed, fællesskaber, udfordringer og oplevelser.

Idemageren har i løbet af Grønne hjerte udviklet projektet yderligere til “Oasen gennemstrømmer byen” hvor der også indgår en shelterplads for 1 kroner fra Holbæk kommunen for 20 overnattende og 1700 m2 skov som skal hedde 1000 meter skoven. Spejderhytten kommer også til at skulle spille en central rolle i at skabe mere sjæl til det samlede projekt med fællesspisninger, kurser og foredrag.