Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet Aug 16, 2016 til Aug 24, 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-holbaek.dk

Forsøg på bedrageri – Holbæk.

Kl. 1554 anmeldte en kvinde, at hendes 87-årige mor med adresse i Holbæk tirsdag kl. 1030 blev ringet op af en mand, der udgav sig for at være hendes barnebarn. “Barnebarnet” ville have hende til at hjælpe med at skaffe sig 15000 kr., og han ville sende bud efter en taxa, der ville hente pengene hos hende. Kvinden fattede mistanke, da stemmen ikke lød som hendes barnebarn, hvorefter samtalen blev afbrudt.

Forsøg på bedrageri – Holbæk.

Kl. 1724 fik politiet yderligere en anmeldelse om forsøg på bedrageri, hvor en mand ringede til en 85-årig kvinde og spurgte hende, om hun kunne høre, hvem det var. Kvinden svarede med hendes barnebarns navn, og manden bekræftede det. Han ville låne 20000 kr. Kvinden havde henvist til hendes søn, og havde i øvrigt spurgt om, hvorfor han ringede fra “hemmeligt nummer”. Manden havde dernæst afbrudt samtalen ved at sige, at han havde nu lånt pengene af en kammerat.

Mistænkelige forhold – Søstrup, Holbæk og Køge

Kl. 1145 blev en 75-årig kvinde fra Søstrup ringet op af en mand, der udgav sig for at være kvindens barnebarn. “Barnebarnet” havde sagt, at der var sket en vandskade, og han skulle bruge 25000 kr. med det samme. Han havde spurgt til, hvor mange penge hun havde liggende, og dernæst havde han sagt, at han ville ringe senere. Kvinden fattede mistanke og fik kontakt til sin søn, der kunne afkræfte, at der var sket nogen vandskade, og at barnebarnet skulle have ringet som anført.

Det må derfor antages at være et forsøg på at ville lave bedrageri, der blot ikke blev til noget.

Advarslen er naturligvis, at man ikke overfører penge eller andet, hvis man ikke er 100 % sikker på, at det er rigtigt. Lav derfor en kontrolopringning i lignende sager.

Holbæk

Kl. 1200 blev en 92-årig kvinde i Holbæk ringet op på lignende måde, hvor en mand havde talt om en akut vandskade, og
at det
var penge, som kvindens barnebarn skulle bruge. “Barnebarnet” ville låne flere tusinde kr. Efterfølgende kom en mand og hentede pengene, som han sagde, at han ville give videre til barnebarnet. Manden havde sagt, at hun ikke måtte fortælle om hændelsen til hendes søn.

Manden beskrives som mand, dansk af udseende, ca. 50 år gammel, 180-185 cm. høj, almindelig af bygning, brunligt kort hår.

Den 92-årige havde efterfølgende fundet ud af, at der ikke var tale om penge til barnebarnet, da hun fik talt med sin søn om sagen.

Køge

Kl. 2100 blev en familie i Køge ringet op under lignende omstændigheder, hvor en mand udgav sig for at være et barnebarn. Det lykkedes dog ikke at overbevise familien om dette, og samtalen blev afbrudt.

Politiet skal advare mod, at man udleverer penge under lignende omstændigheder. det er politiets opfattelse, at gerningsmanden muligt vil fortsætte sine bedragerier under lignende omstændigheder. < /p>

Vi anbefaler borgere, at man taler med sin ældre mor eller far om, at man kan blive udsat for sådanne opringninger, og at de ikke skal udlevere penge eller indgå aftaler med nogen under lignende omstændigheder. Ring dernæst til politiet og anmeldt forholdet på 114.

Narkokørsel – Regstrup, Holbæk.

Kl. 1005 kørte en bil på Skovvejen med høj hastighed. Det så en politipatrulje, der lavede hastighedskontrol på stedet, og bilen blev standset. Føreren af bilen, en 29-årig mand fra Kalundborg, blev sigtet for at have kørt for stærkt, og derudover blev han sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand. Han fik udtaget en blodprøve.

Færdsel til ulempe – Tølløse, Holbæk

Kl. 1956 blev anmeldt om unge, der kører vildt på en moto-crossmaskine. Politiet var i Tølløse, men fandt ikke frem til de unge i denne omgang.

Målrettet færdselsindsats – Holbæk

Politiet var onsdag mellem 0820 og kl. 0950 til stede på Skagerakvej, hvor der blev mål hastighed. Det viste sig at være en god ide, idet målingerne førte til seks sager, hvor bilister fik et klip i kørekortet og en sag førte til en betinget frakendelse af førerretten. Politiet lover, at kontrollen bliver fulgt op af lignende ved passende lejligheder.

Fremstilling i grundlovsforhør – Holbæk.

En 34-årig mand og en 30-årig mand, begge fra Kalundborg, blev fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for overtrædelse våbenloven, idet de blev fundet i besiddelse af en pistol tirsdag eftermiddag – se tidl. døgnrapport -. Begge blev fængslet til den 130916.

 

Personpåkørsel – Holbæk.

Kl. 1653 påkørte et tog fra København til Holbæk en person med omkring 100 km/t ved gangbroen på L.C. Worsøesvej. Politiet betegner det som en ulykkelig hændelse. Den afdøde er en 21-årig kvinde fra Roskilde. De pårørende er underrettet.

Indbrud i perioden
Holbækvej, Ringsted
Hyldevej, Tuse, Holbæk
Risvænget, Tuse, Holbæk
Provstehøjen, Holbæk
Slotshaven, Holbæk
Regnbuen, Holbæk
Skarridsøgade, Jyderup
Slagelsevej, Jyderup
Duevej, Jyderup
Stationen, Svinninge
Drusebjergvej, Sandby, Svinninge
Æblehaven, Vipperød