Hvad hedder kærlighed i nutid? Er kærligheden ligesom kommunismen? Og er egoismen kærlighedens fjende nummer ét? Hvad er kærlighed egentlig mellem to mennesker? Og er kærligheden truet?

teatret fair play og superreal, liquid loveLiquid Love er en poetisk og musikalsk forestilling om, hvad kærlighed er for en størrelse. Og om hvilke vilkår kærligheden har i dag. For hvad betyder det for kærligheden, når der i dag bliver flere og flere enlige og flere skilsmisser? Er kærligheden ved at uddø? Eller drukner kærligheden i nutidens konkurrenceprægede, selviscenesættende og hektiske liv?

Med udgangspunkt i det smukke værk Brev til D. – Historien om en kærlighed (novelle af André Gorz) tvinges skuespillerne til at undersøge kærlighedens sande ansigt i en flydende nutid. De forsøger at genopfinde risikoen og kærlighedens drama Og det er selvsagt ingen nem opgave. For i en verden fuld af nyskabelser, bør kærligheden vel også være en del af denne fornyelse!?

LIQUID LOVE er en musikalsk samproduktion mellem Teatret Fair Play og Superreal – det første samarbejdsprojekt nogensinde mellem de to teatre.

Teatret Fair Play er egnsteater i Holbæk Kommune og har lavet vedkommende teater for børn og unge siden 1972.
Superreal blev skabt i 2010 af kunstnerisk leder, Gert Møller Jensen, der er idémanden bag LIQUID LOVE og også står for instruktionen.

Sangprøve
Sangprøve

Gert Møller Jensen er uddannet fra Dramaturgi på Aarhus Universitet og arbejder desuden som koordinator for Holbæk Drama College. Det er igennem dette arbejde, at Teatret Fair Play og Superreal er kommet i kontakt med hinanden. Forestillingen LIQUID LOVE bliver skabt ud fra de to teatres fælles ønske om at nå ud til det unge publikum med et tema, der har betydning for de unges egen virkelighed:

At være ung er at være midt i en voldsom udviklingsproces mellem barn og voksen. Børn og unge er alvorlige og engagerede, uforudsigelige og kaotiske. De er sociale og lydhøre. Og flytter sig kolossalt. Deri ligger det geniale i at være et barn eller et ungt menneske – og det sårbare.

Både Teatret Fair Play og Superreal glæder sig meget til at præsentere den færdige forestilling for det unge publikum.

Fakta om forestillingen
LIQUID LOVE er for alle fra 13 år og op og varer ca. 70 min.

Forestillingen har premiere d. 4. + 5. april kl. 19.00 på Teatret Fair Play. Billetter kan købes via www.fairplay.dk.

LIQUID LOVE spiller også på Teaterøen i København 6.-7.-8. april kl. 20.00 og om dagen for skoler.

Forestillingen tager på turné rundt i landet i efteråret 2016.

Medvirkende: Mikkel Hansen, Charlotte Amalie Kierkegaard Kehlet og Jakob Svensmark
Manuskript: Gert Møller Jensen og de medvirkende
Musik: Anna Buhl Jakobsen og Rikke Østergård
Instruktion: Gert Møller Jensen
Dramaturg: Michael Ramløse
Kunstnerisk konsulent: Robert Parr
Teknik og værksted: Jakob Ebbe
Lyd: Hamid Bongo Baier

Del på sociale medier