lagFør jul besluttede regeringen at beskære investeringen i udvikling af landdistrikterne gennem de lokale aktionsgrupper med 30 % fra 2017.

En investering hvor midlerne i dag geares med mere end 320 %, og hvor staten, for hver krone der investeres, får udvikling for over fire kroner.

Regeringen har mange håndtag at skrue på i forhold til landdistriktsudvikling, men er det de rigtige?

Fra 2017 bliver en af landets bedste investeringer i landdistrikterne reduceret med en tredjedel. Der er den såkaldte LAG-ordning, hvor lokale aktionsgrupper (LAG’er), ved at dele penge ud til gode lokale projekter, skaber nye arbejdspladser og gør landdistrikterne mere attraktive at bosætte sig i.

I 2015 kunne LAG’erne skabe nye arbejdspladser for ca. 110.000 offentlige kroner stykket.

”LAG-ordningen er et ekstraordinært godt eksempel på, hvordan vi kan skabe gode og billige arbejdspladser i landdistriktskommunerne baseret på private initiativer. Samtidig får lokalområdet en lang række andre gevinster end bare en ny arbejdsplads. Det kan både være nye kultur- og fritidstilbud til en halv million borgere, en øget omsætning i virksomhederne, samt tiltrækning af mere end en halv million turister årligt. Og med en gearing på 320 % af den statslige investering kan jeg slet ikke se, at vi har råd til besparelserne ”, udtaler formand Flemming Larsen.

Fakta
– Udflytning af en statslig arbejdsplads til landdistrikterne: pris ca. 720.000 kr.
– Skabelse af en ny arbejdsplads i landdistrikterne gennem LAG-ordningen: pris ca. 110.000 kr.
– De lokale aktionsgrupper er et af de fremmeste eksempler på co-creation i landdistrikterne, og er båret af udviklingen og realiseringen af lokale initiativer, formuleret af virksomheder, borgere og foreninger.
– De støttede projekter skaber årligt næsten 200 nye jobs og en omsætning på 210 mio. kr.. Desuden kommer det mere end en halv million borgere til gavn gennem nye servicefaciliteter, kultur- og fritidstilbud. I tillæg hertil skabes aktiviteter, der kan tiltrække ca. 700.000 turister årligt.
– Når ordningen fra 2017 beskæres, må man forvente at gearingen af midlerne vil falde, og konsekvenserne derfor rækker langt ud over en reduktion i effekterne på 30 %.

Har Danmark råd til det?

Se også LAG Midt-Norvestsjælland

Del på sociale medier