Jean de France er en komedie om, 14_552e5adef1226-medium
hvor galt det kan gå, når almindelig, sund fornuft sættes over styr.

Spilledato se også https://dit-holbaek.dk/event/jean-de-france/

Hans Frandsen har været i Paris, på dannelsesrejse, i hele 15 uger. Hans forældre har spinket og sparet for at sende ham afsted. Nu venter de ham hjem og håber, at han har lært noget nyttigt af turen. Det franske sprog har han i hvert fald lært. Faktisk i en sådan grad, at han ganske har glemt det danske og kalder sig “Jean de France”. De franske manerer og den franske mode har han også underlagt sig. Han kan på ingen måde føle sig godt tilpas i sin hjemby og hos sin familie, før hans forældre og kæreste har taget alt det nye til sig.

Grunde til at se denne forestilling

Jean de France var sjov, da Holberg skrev den i 1722, og det er den stadigvæk. 10 komedianter og 3 musikanter på scenen. En Holberg-klassiker med sang og musik.
At forældre står uforstående overfor deres børns mode-luner er ikke et nyt fænomen.

“Den tid tør komme, at man ser mere på hoveder end på køn, mere på dygtighed end på navne.” (Marthe i Jean de France)

Produceret af: Folketeatret – turne.

Medvirkende: Pelle Emil Hebsgaard, Ole Thestrup, Max Hansen, Sonja Oppenhagen, Søren Hauch-Fausbøll, Sigurd Holmen le Dous, Lise Baastrup, Sofie Alhøj, Troels Malling, m.fl.
Instruktion/bearbejdelse: Frede Gulbrandsen
Scenografi: Astrid Lynge Ottosen

Varighed: 2 timer og 15 min. inkl. pause

Arrangeret af Holbæk Musik- og Teaterforening

Billetter Holbæk Teater

Del på sociale medier