Holbæk har mange smukke skove og stier, som du kan nyde godt af i efterårsferien. Fjordstien er en mulighed, hvor to af de mange etaper på ruten ligger i Holbæk. Stien følger Roskilde Fjord og Isefjorden, og her har du mulighed for at opleve meget forskelligt natur.

Hvis du vil gå en tur på en af de to etaper i Holbæk, kan du vælge mellem etapen fra Dragerup til Mårsø eller fra Dragerup til Ågerup.

Hvis du tager turen fra Dragerup til Ågerup vil du opleve Dragerup Skov, Bredetved Skydeterræn, Munkholmskoven, kystskoven, hvor der er et smukt fugleliv og Tempelkrogen, hvor turen ender ved Ågerup Kirke.

Den anden mulighed for at følge Fjordsstien i Holbæk er fra Dragerup til Mårsø. Her går turen bl.a. gennem Holbæk by, hvor strækningen byder på udsigt til Holbæk Søbad Venedig og Strandparken, hvor du passerer kunstværket “5 Dimensionel Pavillon” af Olafur Eliasson.

Turen snor sig videre fra bunden af Holbæk Fjord til Mårsø, hvor du vil passere broer og afvandingskanaler, hvor der er mulighed for at se et imponerende fugleliv.

//CCAL

Del på sociale medier