holbaek fjordHolbæk Fjord Camping & Wellness
Sofiesminde Alle 1
4300 Holbæk
Tlf. 59 43 50 64
mail@holbaekfjord.dk

Holbæk Fjord Camping på Facebook 

Åbningstider
Kiosk og reception har åbent dagligt i sommerhalvåret 7.30 – 13.00 og 15.00 – 21.00 til og med uge 42. Fra 1. september lukkes der søndag – torsdag klokken 19.00.
Fra uge 43 er åbningstiderne i vinterhalvåret mandag – torsdag 9.00 – 14.00, fredag 9.00 – 19.00 og lørdag og søndag 7.30 – 14.00.

Åbningstider i swimmingpool, sauna og spabad
Søndag – torsdag 8.00 – 19.00
Fredag og lørdag 8.00 – 21.00

Swimmingpoolen er lukket fra uge 43, og spabadet lukker klokken 14.00.

holbaek fjord3Tæt på både by og natur
Holbæk Fjord Camping & Wellness er en veletableret campingplads tæt på by og vand. Campingpladsen ligger i naturskønne områder på en letskrånende grund med udsigt over Holbæk Fjord. Nogle af de nærmeste naboer er Holbæk golfklub og marinaen, der også nyder godt af områdets naturmuligheder, men man er dog stadig i gåafstand af Holbæks centrum med dets pulserende bymiljø.

Campingpladsen er bundet sammen med det omkringliggende område af et stort net af gang- og cykelstier, der gør, at man som gæst f.eks. kan komme helt ud til Tuse Næs mod nord eller til Hornsherred og Munkholmbroen i øst. Stierne går naturskønt langs med fjorden, og naturen veksler mellem marker og skov.

All inclusive
Holbæk Fjord Camping & Wellness har plads til omkring 200 autocampere og campingvogne på den smukt anlagte plads. Der er også mulighed for at vælge en af pladsens forskellige leje-løsninger. Her kan man vælge at leje et villatelt, en stationær campingvogn eller et af de 20 lækre feriehuse på pladsen, der alle er udstyret med to soverum, stue/køkken samt eget bad og toilet.

På Holbæk Fjord Camping & Wellness er alt inkluderet i prisen, du skal således ikke betale ekstra, hvis du gerne vil benytte legeområdet eller spa’en.

holbaek fjord2Særlige faciliteter
Swimmingpoolen er opvarmet og overdækket, og den er åben fra maj til oktober. Det store udendørs spa, hvor vandet altid er 38 grader varmt, er åben hele året, ligesom det kun er vejret, der sætter grænser for udfoldelserne på det udendørs fitness område og på pladsens store legeområde til børnene.

Gæsterne på Holbæk Fjord Camping & Wellness har mulighed for at blive ekstra forkælet i pladsens hyggelige wellnesshus. Her kan man komme under kyndig behandling af det erfarne personale, der fjerner hverdagens spændinger fra sind og muskler.

Der er to huse på campingpladsen, der er særligt velegnede til handicappede kørestolsbrugere. Her er der hæve/sænkebord i det store køkken, toilet og badeforhold er tilpasset efter de gældende regler, og soveværelserne er udstyret med plejesenge. Husene har desuden en særlig stor terrasse, og der kan sagtens bo to kørestolsbrugere i hvert hus.

Læs mere om faciliteterne.