Ledgaard Styropor
v/ Mogens Ledgaard Ibsen
Stationen 2
4520 Svinninge
Tlf.: 35 82 31 00
Kontakt: ledgaard@mail.dk

Ledgaard Styropor blev grundlagt i 1979, og man har i de mange år, der er gået siden, opbygget en meget stor og særdeles trofast kreds af kunder i alle brancher. Mogens Ledgaard Ibsen tegner stadig firmaet, som han har gjort uafbrudt siden starten for mere end 35 år tilbage.

Ledgaard Styropor er specialisten, man går til, hvis man i sin markedsføring har brug for et tredimensionelt indslag. Firmaet fremstiller logoer, bogstaver og meget andet i alle former og størrelser i styropor – der også er kendt under navnet polystyren.

Udsmykning og baggrund i et TV-studie
Ledgaard Styropor har gennem årene fremstillet mange produkter, der oftest bruges i en markedsføringssammenhæng eller som led i udsmykning og baggrund i et TV-studie. Firmaet producerer de mange flotte produkter i styropor, enten i fuld størrelse eller i overstørrelse, alt efter hvad formålet er. Hvis det er en rekvisit, der skal bruges i en reklamefilm eller i et TV-studie, laver Ledgaard Styropor en tro kopi, som kunden smertefrit kan håndtere efter behag.

phoca_thumb_l_station2

Hvis produktet skal virke som blikfang i gadebilledet, kunne det være en slagfast samt vejrbestanding shampooflaske i dobbeltstørrelse, som placeres uden for materialisten eller en yoghurtkarton, der hænger over mejeriprodukterne.

Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad der fremstillingsmæssigt er muligt. Så tag en snak med Mogens Ledgaard Ibsen på telefon 3582 31 00. Han har al den nødvendige erfaring, der gør, at dine drømme kan blive til virkelighed.