Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Det skider vi på

februar 13 - maj 27

Det skider vi på er en udstilling om lokummer og etagevask før wellness-baderummet blev standard. Den kan ses på Holbæk Museum fra tirsdag den 13. februar:

Udstillingen handler om personlig hygiejne, dengang badeværelser med indlagt vand og vandskyllende toiletter ikke var alment udbredt.

Natpotter under sengen. Ganske almindelig førhen. Foto: Museum Vestsjælland

Manglende kloakering og fraværet af vandværker i byer og landdistrikter betød, at rindende vand slet ikke var givet, som det er i dag. I nogle landdistrikter blev vandværker først etableret i slutningen af 1960’erne.

Det er en udstilling uden berøringsangst. Vi viser, at der også stod natpotter i stuen og i soveværelset, og vi fortæller i tekst, fotos og med originale genstande om dengang, da toiletbesøg og personlig hygiejne ikke var en privat foreteelse bag lukket og låset dør, som det er nu på private badeværelser og offentlige toiletter.

Det var dengang, da wellness var et ugentligt bad i zinkbadekarret på køkkengulvet, og dengang da hårvask foregik i håndvasken. Den daglige vask indbefattede vand i hovedet og vask af arme op til albuen. Tandbørsten var til deling mellem flere i familien. Håndvask efter toiletbesøg var ikke almindeligt, og mange steder var det slet ikke muligt.

Alligevel var der plads til forfængelighed. De fineste ørerensere i sølv, miniature sakse til at klippe hår i øre og næse og neglerensere med elfenben skaft kan også ses i udstillingen.

Udstillingen er åben på Holbæk Museum indtil den 27. maj 2018.

 

Detaljer

Start:
februar 13
Slut:
maj 27

Sted

Holbæk Museum
Klosterstræde 18
4300 Holbæk,
+ Google Map
Hjemmeside:
http://www.vestmuseum.dk/Default.aspx?AreaID=6