Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Hvad er det værd?

juni 12 15:00 - 18:00

Den 12. juni kl. 15.00 – 18.00 afholder auktionshuset Bruun-Rasmussen en vurderingsdag på Holbæk Museum, hvor vurderingseksperter sætter pris på kunst, design, antikviteter, smykker og armbåndsure.

Foto: Bruun Rasmussen

Vurderingsdagen er en enestående chance for at få stillet nysgerrigheden, og hvem ved – måske gemmer besøgende på en skjult skat, der kan indbringe en mindre formue på auktion?

Det er helt uforpligtende og gratis at få en vurdering. Er genstanden for stor, kan man medbringe et vellignende foto samt mål. Denne dag er det også muligt at indlevere genstande til auktionshusets kommende auktioner.

Hos Bruun Rasmussen følges tidens tendenser nøje og eksperterne ved, hvad der efterspørges på auktionsmarkedet. Lige nu ses flotte hammerslag på kunst, antikviteter og design. Dertil ses fortsat en fremgang på markedet for såvel russisk som kinesisk kunst og kunsthåndværk samt smykker og armbåndsure.

“Vi er glade for at lægge hus til en vurderingsdag. Mange borgere har fine ting liggende derhjemme og ofte bliver museet spurgt om værdi på ældre ting. Da vi på museet ikke sælger ting, men bevarer dem i huset til evig fælles hukommelse, kan vi til daglig ikke tilbyde vurdering af genstande. Nu har man chancen for at spørge auktionshuset Bruun-Rasmussens eksperter”, udtaler daglig leder af Holbæk Museum, Karen Munk-Nielsen.

Detaljer

Dato:
juni 12
Tidspunkt:
15:00 - 18:00

Sted

Holbæk Museum
Klosterstræde 18
4300 Holbæk,
+ Google Map
Hjemmeside:
http://www.vestmuseum.dk/Default.aspx?AreaID=6