Den 1. april tiltræder tre nye chefer i Holbæk Kommune. To er allerede i organisationen, mens den sidste kommer udefra, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Siden december 2017 har områderne Alle kan Bidrage, der blandt andet rummer jobcenteret, og Læring og Trivsel, der blandt andet dækker skoler og daginstitutioner, stået uden chef. Det er der nu fundet en løsning på.

”Til at varetage posten som chef for Alle kan Bidrage har vi valgt Bo Hammer. Han har en stærk erfaring fra blandt andet konsulentbranchen, Falck Jobservice og Beskæftigelsesministeriet og dermed en stor viden om både lovgivning, styring og praksis på området. Samtidig kender han kommunen, da han har løst opgaver for os tidligere”, fortæller administrerende direktør Rasmus Bjerregaard.

Bo Hammer kommer fra en stilling som director i Deloitte Consulting.

Børn og unge
Som chef for området Læring og Trivsel tiltræder Julie Becher. Hun er i dag chef for området Uddannelse til Alle Unge og har også tidligere været chef for kommunens daværende udviklingsafdeling.

”Vi kender allerede Julie Becher rigtig godt og er ikke i tvivl om, at hun er den rigtige til posten. Skoler og dagtilbud er områder, vi vil prioritere højt i den kommende tid, og Julie Bechers viden og drive passer særdeles godt ind i den sammenhæng”, for

Foto: ABW

Da Julie Becher således ikke længere kan være chef for Uddannelse til Alle Unge, træder David Jensen, der i dag er strategisk leder på området, til her. En løsning Rasmus Bjerregaard er glad for:

”David Jensen kender området indgående og har samtidig et godt blik for både den strategiske og mere driftsorienterede ledelse. Jeg er sikker på, at han kan arbejde videre med de gode resultater, som vi den seneste tid har opnået på området, siger han og fremhæver derudover, at det er godt for organisationen og talentudviklingen, når det er muligt at rekruttere kompetente chefer internt.

Alle tre chefer tiltræder deres nye poster den 1. april 2018.