Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 12-23. januar 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

 

Færdselsuheld – Skovvejen, Jyderup – Holbæk

Kl. 1107 rykkede ambulanceberedskab og politiet ud til færdselsuheld, hvor en lastbil havde påkørt en bilist. En 82-årig kvinde fra Orø sad indledningsvist fast i sin personbil, men blev reddet ud og tilset i ambulancen. En lægehelikopter var også blevet tilkaldt og landede på Skovvejen, som blev kortvarigt spærret mellem Amtsvejen og Holbækvej. Den 82-årige blev de indledende undersøgelser fløjet i lægehelikopteren til Rigshospitalets traumecenter til behandling for diverse kvæstelser. En 59-årig mand fra Ringsted var som fører af en lastbil sluppet uskadt fra uheldet. Begge parter var inden uheldet kørt i østlig retning med personbilen forrest. Den 82-årige havde ifølge lastbilchaufføren kørt ind i mod en parkeringslomme, men pludselig kørte personbil igen ud på Skovvejen foran lastbilen. Lastbilchaufføren kunne trods opbremsning ikke undgå at påkøre personbilens bagende, så p ersonbil
snurrede rundt og endte i den modsatte kørebanehalvdel. Skovvejen blev åbnet for trafik kl. ca. 1200, og lastbilen skal rutinemæssigt undersøges af en bilinspektør. Den 82-årige er ifølge lægelige oplysninger uden for livsfare.

Humanitær eftersøgning efter andejæger – Holbæk fjord – Holbæk

Kl. 1911 henvendte pårørende til en 27-årig mand fra Vanløse sig til politiet, fordi den 27-årige ikke var kommet retur efter en andejagt på Holbæk fjord. Familien havde senest haft kontakt med ham sidst på eftermiddagen, men nu var der ikke længere kontakt. Politiet iværksatte straks en større eftersøgning med assistance fra det lokale redningsberedskab og en redningshelikopter. Den savnedes bil blev fundet på havnen i Holbæk, og undersøgningen fandtes hans jolle med personlige papirer i fortøjret ved øen Lindholm syd for Orø. Eftersøgningen fortsattes med uformindsket styrke med søgning i områder, hvor jægere naturligt ville lave andejagt. En redningshelikopter fandt kl. ca. 0030 den 27-årige i vandet i stærkt nedkølet tilstand, og han blev i live hastigt fløjet til Rigshospitalet til den fornødne behandling. Trods intensiv behandling i løbet af natten måt te læge rne opgive og erklære ham for død kl. 0820 på grund af den kraftige nedkøling efter opholdet i vandet i formentlig mange timer. De pårørende er underrettet, og politiet skal nu rutinemæssigt undersøge den 27-årige nærmere i et forsøg på at få klarlagt omstændighederne, der anses for at være en ulykke.

Tricktyveri – Lundestrædet, Holbæk

Kl. 1245 anmeldte en 84-årig kvinde fra Holbæk, at hun kl. ca. 1220 var kommet hjem efter indkøb i et supermarked. Da hun tog elevatoren til sin bopæl, kom en fremmed mand og en kvinde med ind i elevatoren. De spurgte på engelsk efter en bestemt læge, men blev afvist af den 84-årige, hvorefter de to fremmede forlod ejendommen. Da hun kom ind i sin lejlighed, opdagede hun, at dankortet ubemærket var blevet stjålet fra en kortholder i jakkelommen. Dankortet var efterfølgende misbrugt for 6.000 kr., og den 84-årige mistænkte de to fremmede, der blev beskrevet som: A: Mand, 23 år, 180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: havde et markeret ansigt “hulkindet”, Talte: Engelsk, Iført: Mørk jakke, Jeans, Medbragte: Et stykke papir eller en avis; og B: Kvinde, 30 år, 155 cm, Kropsbygning: Fedladen, Hudfarve: Hvid, Yderligere kendetegn: Havde et run dt ansig t, Iført: sort hue, sort frakke, Medbragte: Papirblok med navnet på en læge.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket de to mistænkte i området ved Lundestrædet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Trussel på livet – Udbyvej, Udby, Holbæk

Kl. 1257 fik politiet en henvendelse fra en 26-årig mand fra Holbæk, der lidt tidligere på p-pladsen ved sin bopæl var blevet truet på livet af en 52-årig mand fra Holbæk, der havde holdt en pistollignende genstand frem mod den 26-årige. En diskussion om nedtagning af nogle sedler i den fælles opgang havde udviklet sig til, at den 52-årige var blevet sur og havde truet med en pistollignende genstand. Den 26-årige, der var sammen med sit barn, var gået uskadt, men chokeret videre, medens den mistænkte var flygtet retur til sin bolig. Politiet kom talstærkt til området med henblik på anholdelse af den 52-årige, som udramatisk blev kaldt ud fra sin bopæl og anholdt senere på eftermiddagen. En ambulance var rutinemæssigt kaldt til stedet som stand by beredskab på politiets foranledning. Ved en efterfølgende ransagning af den 52-åriges bopæl fandt politiet flere legetøjpistoler. Den anholdt er forts at i politiets varetægt, medens anklagemyndigheden vurderer, om der er grundlag for fremstilling i grundlovsforhør.

Færdselsuheld – Roskildevej, Holbæk

Kl. 2035 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld i et fodgængerfelt, hvor en fodgænger var blevet påkørt af en bilist. Det viste sig, at en 52-årig mand fra Holbæk var i færd med at gå tværs over Roskildevej i et fodgængerfelt, da han blev ramt af en personbil ført af en 26-årig kvinde fra Vipperød. Hun nåede ikke at bremse inden påkørslen, der medførte, at fodgængeren blev kastet flere meter hen ad vejen. Den 52-årige blev i ambulancen bragt til skadestuen i Holbæk, hvor han fik konstateret benbrud og hovedlæsioner som følge af uheldet. Den 26-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen er færdigefterforsket.

Tricktyveri – Spånnebæk, Holbæk

Kl. 1004 anmeldte en 68-årig kvinde fra Holbæk, at hun tirsdag d. 160118 kl. ca. 1430 var på indkøb i supermarkedet Netto, hvor tre kvinder gik meget tæt på hende og på et tidspunkt gav hende et lille skub. Herefter gik kvinderne hurtigt ud af butikken, og den 68-årige opdagede, at hun havde fået stjålet sin pung. Hun løb efter de tre kvinder sammen med et vidne, hvorefter kvinderne smed den stjålne pung fra sig og løb videre. Det hjælpsomme vidne kørte i en bil efterfølgende rundt for at lede efter kvinderne, hvoraf den ene ifølge videoovervågning i supermarkedet havde taget offerets pung.

De tre mistænkte kvinder beskrives som: A: Kvinde, Nordeuropæisk af udseende, 37-43 år, 170-170 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: Rødblond hårfarve, Iført: Grå hue, frakke, lange bukser; B: Kvinde, Romansk af udseende, 18-22 år, 168-172 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Lysebrun hudfarve. Ligner person C, Talte: Dansk med accent, Iført: Jakke og lange bukser; og C: Kvinde, Romansk af udseende, 18-22 år, 168-172 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Ligner person B, Talte: Dansk med accent. Politiet forsøger nu at få dem identificeret.

Færdselsuheld – Valdemar Sejrsvej / Lundemarksvej, Holbæk

Kl. 1723 anmeldte en 20-årig mand fra Holbæk, at han kl. ca. 1710 var blevet påkørt i fodgængerfeltet ved Lundemarksvej / Valdemar Sejrsvej af en varebil, hvis fører nu var flygtet fra stedet. Han var gået i sydlig retning i fodgængerfeltet på Lundemarksvej for grønt lys, da en sort varebil med grå tagræling, muligt af mærket Mercedes, påkørte ham og fortsatte uden stop videre ad Lundemarksvej mod vest. Den 20-årige havde fået flænset et hul i sine bukser og blev af politiet bragt på skadestuen til kontrol for eventuel yderligere skade på det ene ben. Politiet forsøger nu at få identificeret bilisten ud fra fodgængerens oplysninger.

Spirituskørsel / tyveri af pantflasker? – Sønderstrupvej, Tølløse – Holbæk

Kl. 0105 standsede politiet en varebil med bulgarske nummerplader med henblik på rutinemæssig kontrol af fører og køretøj. Føreren var en 32-årig mand fra Rumænien, som var påvirket af spiritus. Han blev derfor sigtet og anholdt med henblik på udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Politiet undersøgte også varebilen og fandt en stor pantpose fyldt med pantflasker i varerummet. Passageren – en 28-årig mand fra Rumænien – blev nu også anholdt, idet begge ikke kunne gøre rede for, hvordan de var kommet i besiddelse af pantflaskerne. Begge anholdte er fortsat i politiets varetægt, medens politiet forsøger at finde ud af, hvorfor den store pantflaskepose kan være stjålet.

Røg fra lokomotiv – Holbæk station – Holbæk

Kl. 0837 fik politiet via alarm 112 melding om røg fra et tog på Holbæk station. Det viste sig, at en brændstofslange med dieselolie var lækket i lokomotivet, således at der udvikledes røg fra toget. Passagerne blev stille og roligt evakueret fra togvognene og af DSB anvist videre transport. Ingen kom til skade ved uheldet, som DSBs teknikere selv forsøgte at udbedre på lokomotivet.

Forsøg på tricktyveri – Store-Merløse, Holbæk

Kl. 1826 modtog politiet en anmeldelse fra Ørnevej, hvor en 83-årig kvinde kl. 1200 mandag fik besøg af en kvinde, der kom ind i huset og lod som om, at hun kom fra hjemmehjælpen. Husets beboer spurgte, om kvinden kom fra Holbæk kommune, hvilket hun svarede ja til. Det lykkedes at få den besøgende ud af huset igen, uden der var stjålet noget fra stedet.Kvinden beskrives som: 55-60 år, talte dårligt dansk, mørk i huden og mørkt hår.

Brand – Holbæk

Kl. 1836 kørte brandvæsenet til den tidl. Østre Skole på Tidemandsvej, hvor der var ild i et legehus. Flere ruder i de omkringliggende bygninger sprang som følge af varmepåvirkning. En mand, der beskrives som yngre med blå jakke og hvide såler løb fra stedet, hvilket blev bemærket af et vidne. Det må antages, at branden er påsat, idet der ikke var nogen naturlig forklaring på, at der skulle opstå brand.

 

Spirituskørsel – Holbæk

Kl. 1915 anholdt politiet en 64-årig kvinde fra Holbæk, der kørte bil på Lundestrædet. Hun var påvirket af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve.

Spirituskørsel – Holbæk

Kl. 0040 anholdt politiet en 53-årig mand fra Holbæk, der blev standset i bil på Lundemarksvej. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.

Kl. 0310 anholdt politiet en 28-årig mand fra Højby, der blev standset på Roskildevej i Holbæk. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.

Kl. 0437 anholdt politiet en 33-årig mand fra Holbæk, der blev standset i sin bil på Gl. Ringstedvej. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.

Brand – Tuse Næs, Holbæk

Kl. 0621 blev anmeldt om brand på Højlystvej, hvor der var opstået ild i en lade. Ingen mennesker eller dyr kom til skade ved branden, der formentlig skyldes kortslutning i nogle elektriske installationer. Det var hovedsaligt loft og tag på laden, der brændte.

Narkopåvirket bilist – Holbæk

Kl. 1856 anholdt politiet en 40-årig mand fra Ishøj, der blev standset på Ejler Urnesvej. Pgl. var påvirket af narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve.

Lov om euforiserende stoffer – Jyderup – Holbæk

Kl. 1050 foretog politiet ransagning af boligen tilhørende en 44-årig mand fra Jyderup på grund af mistanke om besiddelse af euforiserende stoffer. Ved ransagningen fandt politiet ca. 63 gram amfetamin, ca. 95 gram hash, ca. 17 gram skunk og ca. 17 gram MDMA, hvorfor den 44-årige blev sigtet for besiddelse af disse euforiserende stoffer, som blev beslaglagt som bevis i sagen. Den 44-årige vil senere blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.

Indbrud i perioden
Kirsebærhaven, Gislinge Kirsebærhaven, Gislinge (to steder) Kirkevej, Gislinge L. C. Worsøesvej, Holbæk Børstenbindervej, Holbæk Hjulmagervej, Holbæk Vimmelskaftet, Holbæk Havnegade, Holbæk Lyngvej, Jyderup Lyng, Vig (2 gange) Bryggervænget, Jyderup Tømmerupvej, Tømmerup, Mørkøv Kirkebjerg, Svinninge, Nørre Asmindrup (2 steder) Sejergårdsvej, Tølløse Ligustervej, Undløse, Tølløse Annexgårdsvej, Ugerløse

%d bloggers like this: