Bestyrelsen for LAG Midt-Nordvestsjælland har i denne uge uddelt de sidste penge i årets LAG-pulje til syv spændende projekter. Det var desværre ikke muligt at imødekomme alle de indkomne ansøgninger, da der var ansøgt om støtte for mere end 3 mio. kroner, og der var kun 1,55 mio. kroner tilbage i årets pulje.

Sekretariatsleder og cand.agro., LAG Midt-Nordvestsjælland, Nynne Larsby Friis, siger:
Med indstillingen af de syv nye projekter har LAG Midt-Nordvestsjælland i alt uddelt mere end 10,8 mio. kroner til 40 lokale udviklingsprojekter siden slutningen af april 2015.

Specifikt for Holbækkerne er der søgt og givet tilskud til tre spændende projekter.

 ung-rytter-1
(Pressefoto: Andelslandsbyen Nyvang)

  • Målgrupperettet levende formidling i Andelslandsbyen Nyvang
    Det historiske oplevelsescenter, Andelslandsbyen Nyvang, er et kulturelt fyrtårn i Vestsjælland med årligt ca. 60.000 besøgende, men har ambitioner om meget større besøgstal og opfatter sig selv som en kulturinstitution med et stort vækstpotentiale, der indenfor en årrække skal placere virksomheden blandt Danmarks væsentligste historiske oplevelsescentre.
    Blandt borgere i Holbæk og i store dele af Midt- og Vestsjælland er Andelslandsbyen et velkendt og benyttet kulturinstitution. Kendskabet til Andelslandsbyen udenfor regionen er langt mindre og på nationalt plan er oplevelsescentret fortsat ukendt for rigtigt mange.
    Andelslandsbyen rummer derfor et stort uudnyttet publikumspotentiale for at øge besøgstallet med ikke kun lokale, men også regionale, nationale og på sigt internationale gæster. Hvis attraktionen skal indfri de høje ambitioner og løfte sig til attraktion på nationalt og internationalt niveau er der behov for dels at udvikle og tilpasse det nuværende indhold og publikumstilbud, dels at udvikle nye publikumsaktiviteter, som kan bidrage til at tiltrække nye målgrupper.
    I projektet ønsker vi at få belyst:
    Hvorfor de enkelte målgrupper besøger Andelslandsbyen
    • Hvad de forventer at opleve (hvilke kerneværdier de tillægger Andelslandsbyen)
    • Hvad de reelt oplevede under besøget
    • Om der er en fornuftig overensstemmelse mellem de eksisterende oplevelsestilbud og kerneværdier og de enkelte målgruppers forventninger.
  • Istidsruten
    Odsherred, Kalundborg, Sorø, Lejre og Holbæk kommuner ønsker i samarbejde med Geopark Odsherred, Sagnlandet Lejre, Naturpark Åmosen, Brorfelde Observatorium samt lokale aktører og foreninger at skabe en sammenhængende cykelrute på ca. 200 km, der går gennem alle fem kommuner i Midt- Nordvestsjælland. Cykelruten skal fysisk og mentalt forbinde oplevelsesområder, oplevelsessteder, videnformidlingscentre og lokale aktører på en måde, der gør Midt- Nordvestsjælland til ét samlet område, der er attraktivt at besøge, leve og arbejde i, bo i og altså i det hele taget at opholde sig i. Dette ønsker vi at gøre med cykelruten som det fysiske omdrejningspunkt, der forbinder spændende nedslagssteder, og hvor der også er lagt vægt på cykelruten som en praktisk transportvej for de fastboende.Partnerne i projektet vil samtidigt benytte dette unikke, eksternt medfinansierede samarbejdsprojekt til også at blive et pilotprojekt for, hvordan man kan gennemføre et lokalt udviklingsprojekt, der samler alle aktører i et givet område. Partnerne i projektet har arbejdet med tankerne, forberedt projektet, og har nu opnået tilsagn om et tilskud til gennemførelse af projektet fra Nordea-fonden på 830.660 kr.
  • Velkommen i Baghaven
    I indeværende programperiode (2014-2020) arbejder vi for, under titlen “Liv i Baghaven” at skabe arbejdspladser, udvikle turismen, styrke iværksætterkulturen og øge bosætningen i vores område. Som et led i realiseringen af disse fire målsætninger fra vores udviklingsstrategi, ønsker vi nu at iværksætte projektet “Velkommen i Baghaven”.Vi oplever, at mere end fire ud af fem af de projekter, vi støtter, især kan bidrage til vores målsætning om at udvikle turismen for vores område som helhed. Vi mener, at det skyldes flere faktorer, blandt andet en øget politisk bevågenhed omkring turismen som en vækstdriver; men også at vores område gennem den sidste programperiode (2007-2013) har fået flere og bedre lokale rammer, som kalder på en udvikling og sammenhæng i turismen i området. Her tænker vi blandt andet på etableringen af Danmarks første Geopark, Geopark Odsherred, og Danmarks første Naturpark, Naturpark Aamosen, som begge fik LAG-støtte af vores forening i den sidste programperiode; men også på Nationalpark Skjoldungelandet, som ligeledes er en del af vores område.Vil du læse mere om LAG-midlerne, så klik her 

    Hvad er en LAG?

    Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter.Lokale aktionsgrupper er udpeget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og modtager midler fra EU. Hver aktionsgruppe får et budget fra ministeriet og EU, som går til dels at støtte lokale projekter og dels til at drive foreningen. (Kilde: lag-llsae.dk/)